- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
497

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fürst, Carl Johan, 1814 - 67, Læge - Fürst, Ludvig Gottfred, 1812-64, Handelsmand - Fürst, Nicolai Nathan, 1779-1857, Publicist, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Buenos-Ayres, hvor han atter underkastede sig Examen og vandt
megen Anseelse navnlig som Kirurg og Fødselshjælper, ligesom han
ved sit Giftermaal med en argentinsk Dame af fornem Slægt,
Mercedes Zapiola, en Datter af General Z., efterhaanden kom i nær
Berøring med Landets bedste Familier, der efter Diktatoren Rosas
Fald 1852 gjenvandt deres gamle Indflydelse. I stadig Samvirken
med Dr. Saxild oprettede han et Hospital for fremmede (Casa de
sanidad cosmopolita) og var Medlem af det naturhistoriske og det
medicinske Selskab i Buenos-Ayres; en Tid fungerede han som
dettes Vicepræsident. Han hædredes ogsaa med Valg til Stadens
kommunale Repræsentation. 1852 fik han det medicinske Doktordiplom
i Kiel. Ligesom han i 1867 stod i Begreb med at tiltræde
en Rejse til Evropa, modtog han det offentlige Hverv at undersøge
en opstaaet morderisk Epidemi af ubekjendt Natur i en Provins.
Sygdommen viste sig at være asiatisk Kolera, og paa Tilbagevejen
der fra blev han selv angreben af Sygdommen og døde strax efter
sin Ankomst til Buenos-Ayres 15. Maj 1867. I Anerkjendelse af hans
Fortjenester tilstod Republikken hans Børn en særlig Pension i 10
Aar og overtog deres Opdragelse.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Ugeskrift f. Læger 3. R. XIV, 21 ff.

Jul. Petersen.


Fürst, Ludvig Gottfred, 1812-64, Handelsmand,
Broder til den foregaaende, blev født i Kjøbenhavn 16. Jan. 1812. Han var
oprindelig bestemt til Studeringer, men opgav disse, og efter at
have uddannet sig paa Handelskontorer i Udlandet etablerede han
sig i Midten af Trediverne som Grosserer i Kjøbenhavn. Hans
Forretning tog et betydeligt Opsving, og han drev navnlig en ikke
ringe Importforretning, særlig i Kaffe. Tillige var han Generalkonsul
for Grækenland. Hans personlige Elskværdighed gjorde
ham meget afholdt, og hans Hus var bekjendt for dets Gjæstfrihed
og Selskabelighed. F. var 2 Gange gift: 1. med Augusta Christiane
f. Ebbesen, Datter af Isenkræmmer E.; 2. med Ida Vilhelmine f.
Gandil, Datter af Kommandør Johan Peter G. Han døde 29. Sept. 1864.

E. Meyer.


Fürst, Nicolai Nathan, 1779-1857, Publicist, Forfatter,
Søn af en Kjøbmand og født i Kjøbenhavn. Han gav sig allerede i en
ung Alder af med litterære Sysler samt med Undervisning i Fransk.
I 1814 drog han til Wien, hvor han levede som Medarbejder ved flere
Blade, især «Wiener Zeitung». I 1824 rejste han til Paris for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free