Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaas, Hans, o. 1500-1578, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavns Universitet. Aaret efter drog han til Wittenberg, og
den Paavirkning, han her fik i reformatorisk Retning, har vistnok
været afgjørende for hans følgende Livsbane. For øvrigt vide vi
intet sikkert om hans Skæbne, før vi ved Aaret 1535 træffe ham i
Svendborg, vistnok i en eller anden gejstlig Stilling. Men da han
ensteds omtaler, at han havde tjent Kong Frederik I, maa han
allerede tidligere have været i Embede. Faa det nævnte Tidspunkt
maa han, at dømme efter hans Børns Alder, ogsaa have været gift
med sin første Hustru, Marine, Datter af Berild Pedersen,
Borgmester i Assens, der var af Adel. Under Grevefejden greb H. G.
– i Modsætning til de fleste af sine Medborgere i Svendborg –
paa en energisk Maade Christian III’s Parti, hvilket bl. a. lønnedes
ved, at Kongen sikrede ham i Besiddelsen af det adelige Gods,
han havde i Fyn, særlig en Gaard i Vejstrup.
Efter Reformationen blev H. G. ved Siden af at være Sognepræst
ved Frue Kirke i Svendborg og det dermed forbundne Sognekald
Egense tillige Provst i Sunds Herred. Hans Egenskab som
Ejer af adeligt Jordegods gav ham desuden en mere fremragende
social Stilling, hvorfor han undertiden ogsaa benyttedes af Regeringen
i verdslige Hverv, der ellers plejede at betros til Kronens
Lensmænd. Men for øvrigt gav hans Godsbesiddelse Anledning til, at
han indvikledes i en Række fortrædelige Retstrætter, der navnlig
stammede fra indviklede Arveforhold. Maaske kan dette have
været nærmeste Aarsag for ham til 1548 at nedlægge sit Embede
og begive sig til Kjøbenhavn, hvor han lejede en Universitetet
tilhørende Gaard. Samtidig erhvervede han Magistergraden, og da
Throndhjems Bispestol var bleven ledig, uden at man paa Stedet
selv havde nogen Mand, der kunde anses for skikket til at beklæde
dette Embede, fik H. G. 26. Maj 1549 kgl. Bestalling som
Superintendent i det nævnte Stift.
Det var en vanskelig Opgave, som var stillet ham her i den
uhyre udstrakte Embedskreds, hvor saa meget endnu bar et
middelalderligt Præg, og hvor Reformationen kun i ringe Grad var
gjennemført, da hans Formand, den første lutherske Superintendent i
Throndhjem, M. Thorbjørn Olufsen Bratt (s. III, 19), ikke havde
virket stort over et Aar. Den lange Afstand fra Regeringens Sæde
var derhos en alvorlig Ulempe, da den gjorde det nødvendigt, at
Biskoppen oftere maatte drage ned til Danmark for ved personlige
Forestillinger at drive de Foranstaltninger igjennem, som han ansaa
som fornødne, og slige Rejser vare ikke blot besværlige, men toge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
