Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabel, Christian Carl, 1679-1748, Søofficer, Overkrigssekretær, Stiftamtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedflaade paa 21 Orlogsskibe under Admiral Sparre var imidlertid
løben ud og havde søgt at komme i Kamp med den danske Hovedstyrke
under Admiral Raben. Efter et kort Ophold for Gøteborg
sluttede G. sig til Raben, som derefter 8. Avg. slog Svenskerne
under Rygen og tvang dem tilbage til Carlskrona. Da Raben
senere paa Aaret maatte gaa i Land som syg, fik G. en kort Tid
Overkommandoen over Hovedflaaden og medvirkede da ved Stralsunds
Erobring, som dog væsentligst udførtes af den bekjendte Viceadmiral Sehested.
I Aaret 1716 havde Carl XII overført Krigen til Norge, hvor
han tidlig paa Foraaret truede forskjellige Punkter. G. fik da
Ordre til med en Eskadre paa 7 Orlogsskibe og flere mindre
Krigsfartøjer at overføre Tropper og afskære Fjenden Tilførsler. Uagtet
han ved forskjellige Lejligheder gjorde god Fyldest, saa at Kongen
endog fandt sig foranlediget til at bevidne ham sin Tilfredshed,
blev det dog hans undergivne, Tordenskjold, som her vandt de
største Lavrbær, i det han 8. Juli i Dynekilen dels erobrede, dels
ødelagde den svenske Transportflaade, som skulde have bragt Kong
Carl Tilførsler. Efter en kortere Kampagne i Aaret 1717, hvor G.
skiftedes med Raben i Overkommandoen over Hovedstyrken i Østersøen,
aftraadte han den 31. Maj for at overtage den vigtige Post
som Overkrigssekretær. Samme Aar udnævntes han til Ridder af Danebrog.
Efter Fredslutningen var det saaledes G., som erholdt det
vanskelige Hverv at bringe Orden i Marinens Administration. Ved
alt for karrige Pengebevillinger var Flaadens Personel efterhaanden
blevet bragt i en Tilstand af Demoralisation, som vanskelig lader
sig beskrive. Mandskabet havde Løn til gode for 1 1/2 Aar;
Officerskorpset var belemret med en Mængde udygtige Individer, det var
dertil yderlig slet lønnet og nu, da Krigen var forbi, saa godt som
uden Virksomhed; Skibene vare udslidte og forældede. Et betegnende
Træk, som ret tydelig viser, i hvilken Grad Uorden havde
bredt sig, er, at det faste Mandskabs Koner indgave Ansøgning til
G. om Tilladelse til at «stjæle eller tigge». G.s første Handlinger
gik ud paa at raade Bod paa disse slette Forhold; han betalte
Folkene deres Tilgodehavende, rømmede op i Officersstanden,
indordnede det faste Mandskab, regulerede Udskrivningsvæsenet,
forbedrede Skibsbyggeriet, gjorde forstandige Indkjøb af Tømmer,
udvidede Holmene, forbedrede Retsvæsenet, uniformerede Personellet,
kort sagt, han forbedrede paa mange Punkter og søgte øjensynlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
