- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
512

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabel, Christian Carl, 1724-1800, Amtmand - Gabel, Christoffer, 1617-73, Statholder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke til at beklæde dette Embede, i det han senere s. A. udnævntes
til Amtmand over Skivehus Amt, i hvilken Stilling han forblev
indtil 1789, da han med sin fulde Gage i Pension afskedigedes
som en Følge af, at Skivehus Amt blev henlagt under Viborg Stiftamt.
Han døde 7. Nov. 1800. Han blev gift 1. (20. Maj 1760)
med Cathrine Margrethe Cicignon (f. 16. Okt. 1735 d. 5. Marts 1761),
2. (13. Nov. 1761) med Birgitte Sophie Baronesse Rosenkrantz
(f. 10. Febr. 1746 d. 14. Avg. 1769), 3. (1771) med Claudiane
Ermandinger (d. 16. Jan. 1808).

G. Kringelbach.


Gabel, Christoffer, 1617-73, Statholder.
Familiens Herkomst er ubekjendt. At den ikke er af tysk Adel, som en Tid lang
paastaaet, er sikkert nok; men heller ikke en opstillet Formodning
om, at den vitterlig tyske Slægt skulde stamme fra en rent dansk
Egn i Nordslesvig, har mere paa sig end en Lighed med en
derværende Landsbys Navn. C. G.s Fader, Wulbern eller Waldemar G.,
var oprindelig Landmaaler, men blev 1620 Byskriver i Glückstadt
og 1626 kongelig Proviantmester i denne Fæstning; 1628 faldt han
under de kejserliges Belejring for et fjendtligt Skud; han skrev sit
Navn Gabell (ligesom Sønnen) eller Gabeln; der er Spor til, at det
til sine Tider har været udtalt som Gabriel, hvad for øvrigt ogsaa
gjælder om Sønnens Navn paa et langt senere Tidspunkt. Moderen
opgives i Stamtavler at have heddet Anna v. Horn; imidlertid vides
det, at Faderens Enke havde Fornavnet Margrethe, men han kan jo
have været 2 Gange gift. C. G. blev født i den da lige anlagte
By Glückstadt 6. Jan. 1617, men om hans Opdragelse og tidlige
Ungdom vides intet, lige indtil han 1639 træffes ved den daværende
Ærkebiskop af Bremen, Hertug Frederiks Hof som Kammerskriver.
I denne Egenskab havde han Regnskabsførelsen over Hertugens
private Indtægter og Udgifter; fra 1642 bestyrede han tillige hans
aarlige Forretninger ved Omslaget i Kiel. 1646 blev han sendt til
Kjøbenhavn for at skaffe Hertugen Penge fra Kongen.

Da Frederik III 1648 besteg Tronen, fulgte G. ham og beholdt
de nu saa betydelig vigtigere Stillinger som Kongens Kammerskriver
og Omslagsforvalter. Begge Embeder, gjennem hvilke der passerede
særdeles betydelige Pengesummer, gave rig Lejlighed til Indflydelse.
G. besad uden Tvivl ogsaa en ikke ringe Dygtighed eller i alt Fald
forretningsmæssig Evne til at tumle med Finanssager. Han var i det
hele godt begavet, i Stand til hurtig at sætte sig ind i, hvad der laa
for, skjønt han ikke havde Ord for at være synderlig arbejdsom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free