Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabel, Christoffer, 1617-73, Statholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes var trods hans store Magt Grunden ikke sikker under
Fødderne paa G. ved det paa Intriger saa rige Hof. Og kom man
uden for Hoffet, da vare hans Venner endnu færre. Nogle danske
Adelsmænd, der i det hele vel for personlig Fordels Skyld skyndte
sig med at knytte Forbindelser med den nye Kongemagt, havde,
som før berørt, sluttet sig til ham; men uden for disses ikke
talrige Kreds var Misstemningen mod ham overordentlig stærk hos
den gamle danske Adel. Den saa i ham en af Hovedmændene
baade for dens politiske Ruin og for det System, der vilde trykke
den ned ved at spærre den ude fra Indflydelse og ved at skade
den i Afviklingen af dens Pengefordringer paa Kronen. Og dog
havde han i to Tilfælde været stemt for, at Regeringen skulde
indtage en i alt Fald noget mildere Holdning imod dens
Medlemmer end den, der til sidst kom til Udslag. Han havde 1661
interesseret sig for at faa Corfits Ulfeldt og Leonora Christina ud
af deres Fangenskab paa Hammershus. Han havde ganske vist
ikke gjort det for intet; hverken Kronen eller han selv var kommet
tomhændet derfra, thi det var ham og Christian Rantzau, der havde
faaet solgt Fangerne Friheden mod det store Afkald paa deres
Godser, og han selv havde efter Leonora Christinas Sigende
modtaget 5000 Rdl. af dem til Belønning eller – Bestikkelse. Men i
de paafølgende Aar ansaas han for at være venlig stemt imod
dem, og Leonora Christina bemærker i sit «Jammersminde», at han
ved Forhørene over hende i Blaataarn vendte sig om med Taarer
i Øjnene. Det andet, lignende Tilfælde var Cai Lykkes Sag. Ogsaa
her sporer man en Tilbøjelighed til at sælge Tilgivelse og faa
Sagen ud af Verden gjennem Forpligtelser fra den ulykkelige
letsindige til at betale Kronen store Summer; det er, som en anden
Vilje, mægtigere end hans, bryder igjennem og fremtvinger
Processen og dermed den ubarmhjærtige Dom paa Ære, Liv og Gods.
Det Billede, som her er forsøgt givet af G.s politiske
Virksomhed og Karakter, indeholder tilsyneladende modsigende Træk.
Modsigelserne kunne dog vistnok fjærnes, naar man overvejende
ser G. under Synspunktet af Finansmanden ved Hove. Ikke af
den store Finansmand med overlegne Planer, men af Forretningsmanden.
Alt bliver i hans Hænder til en Forretning, og særlig
gjælder dette Forholdet til Adelen: hvor han kan nøde den
til Ofre af Penge og Gods, der er han haard og ubønhørlig; hvor der
bliver Tale om Ære og Liv, der gaar han ikke godvillig med.
Han har ikke Hoffets modsatte Pol, Sophie Amalies lidenskabelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
