Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabel, Frederik, -1708, Vicestatholder i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil faa en gal Skik, naar den bliver sammensyet. Jeg tiltror mig
nu at fuldbyrde den mig givne Instruktion, og om E. Maj. befinder,
at jeg skærer ilde til, saa beder jeg allerunderd. ikke at lade mig
blive en Time længere Mesterskrædder, mens saa længe jeg ogsaa
ikke skærer ilde til, saa beder jeg, at disse Bønhaser maatte jages
enhver til deres Hjem og Næring, og at mine Mestersvende
(Stiftamtmænd) og Svende (Amtmænd) samt Drengene (Fogderne) enhver
tilbørligen maa gjøre sin Funktion og holde mig for, hvad jeg er,
og ej gjøre Maskepi med Bønhaserne eller andre Mestre, som ikke
ere bestilte for Norge at skræddere.»
Om Vaaren 1702 var G. under en større Rejse i Norge netop
i Bergen ved den store Ildebrand, der 19. Maj lagde det meste af
Byen i Aske. – Om Sommeren 1704 var Frederik IV som bekjendt
i Norge og ledsagedes da paa sin lange Rejse i Landet af G., der
havde mange Slags Planer til Befæstninger, Havne og andre Foretagender
paa en Mængde forskjellige Steder, som han formaaede
Kongen til at besøge til liden Glæde for dennes Følge, hvorfor
ogsaa Kongens Halvbroder, Generaladmiral – Lieutenant UIr. Chr.
Gyldenløve, der, som ovenfor nævnt, ansaas tilsidesat ved G.s
Udnævnelse til Vicestatholder, i Rejsejournalen udtaler sig temmelig
spydig om de Gabelske Projekter. Under dette Kongens Ophold
i Norge indsattes det nye Regeringskollegium, «Slotsloven», paa
Akershus; det bestod, foruden Vicestatholderen, af 4 andre
Medlemmer, men om G., hvis Virksomhed og Magtfuldkommenhed
derved ikke lidet indskrænkedes, har været synderlig tilfreds dermed,
turde vel være mere end tvivlsomt, naar man erindrer hans Herskelyst
og Forfængelighed; snarest turde vel Institutionens Oprettelse
paa en vis Maade tyde paa Mistillid til G.s Duelighed for sin
Stilling. Paa Rejsen besøgte Kongen ogsaa efter G.s Foranstaltning
Historiografen Thormod Torfæus paa Stangeland paa Karmøen,
hvilket bl. a. gav Anledning til, at G., der havde en Del historiske
Interesser, begyndte at tænke paa Gjenopdagelsen af Grønland, og
at Torfæus tilegnede ham sit Skrift om Vinland, som udkom 1705,
ligesom G.overhovedet var en Befordrer af Torfæus’ Forfattervirksomhed.
G. har indlagt sig en vis Fortjeneste ved sine for Kong
Frederik IV gjorte Optegnelser angaaende Souverænitetens
Indførelse og Kongelovens hemmelige Historie. Som historisk Kilde
maa de imidlertid benyttes med stor Forsigtighed, da de paa en
meget kjendelig Maade ere inspirerede af Faderen, der fremstilles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
