Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gad, Christen Pram, 1801-77, Præst - Gad, Emma f. 1852, Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1838, blev han Aaret efter hans Eftermand som 2. Præst
ved Roskilde Domkirke. 1846 blev han Sognepræst ved
Helligaandskirken i Kjøbenhavn og 1856 Sognepræst
for Stovby og Hornum ved Vejle. Her døde han 1. Maj
1877. Han ægtede 1824 Marie Elisabeth Olsen (f. 1798),
Datter af Sorenskriver paa Færøerne Laurids O. Hun
døde næppe en Maaned før hendes Ægtefælle.
Som Theolog hørte G. nærmest til H. N. Clausens
Retning, ligesom han stod i nær Venskabsforbindelse
med denne og var en Slægtning af hans Hustru. Han har
kun udgivet nogle Taler og skrevet en Del Artikler i
Tidsskrifter og Blade; men han kom til at tage Del
baade i Arbejdet paa Indførelsen af en ny Salmebog
og i de Bestræbelser, som fra Gejstlighedens Side
gjordes for at faa virkeliggjort Grundlovens Løfte
om en Kirkeforfatning. Roskilde Præstekonvent havde
1846 nedsat en Komité for Udarbejdelsen af en ny
Salmebog; denne bestod af F. Hammerich, F. Fenger
og Kolthoff; men da den sidste 1847 udtraadte,
kom G. i hans Sted. Prøveudgaven udkom 1850 og
den egentlige Salmebog 1852. Den indeholder et Par
Salmer forfattede af ham. I Kommissionen havde han
i Modsætning til dens andre Medlemmer været Talsmand
for, at Salmerne skulde være korte, og at der skulde
optages en Del af den evangelisk-kristelige Salmebog;
denne tog han i Roskilde Konvent paa en smuk og værdig
Maade i Forsvar mod de Angreb, der gjordes paa den,
og roste den især for «den milde Fordrageligheds
Aand og kristelige Tolerance, som er udbredt over
den». – I Aaret 1856 var han mellem 12 Mænd af meget
forskjellige politiske og kirkelige Anskuelser,
som indgave et Andragende til Kultusminister Hall om
Dannelsen af et kirkerepræsenterende Organ, og han
deltog i Forhandlingerne om denne Sag i Kjøbenhavns
gejstlige Konvent. Efter at være kommet til Jylland
deltog G. ikke i offentlige Forhandlinger.
Erslew, Forf. Lex. Dansk Kirketid. V, 7 14 f.
Supplement-Mindeblad til Afskedsordet i Helliggeistes Kirke 12. Oct. 1856.
L. Koch.
Gad, Emmarenze Henriette Margrethe, f. 1852, Forfatterinde.
Emma G. er født i Kjøbenhavn 21. Jan. 1852 og er Datter af Grosserer
P. A. Halkier og Sophie f. Munch, en Kusine af
Historikeren P. A. M. og Digteren A. M. 20. Sept. 1872
ægtede hun daværende Premierlieutenant, nu Kapitajn
i Marinen, Nicolaus Urban Gad. For det kgl. Theater
har hun skrevet «Et Aftenbesøg», Lystspil i 1 Akt
(opført 1. Gang 1886), «Et Stridspunkt», Lystspil
i 2 Akter (opført 1. Gang 1888), og «En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>