Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galt, Peder Ebbesen, -1548, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hverv, som de ogsaa udførte tilfredsstillende, saa at Bondehærens
Fremtrængen ad denne Kant blev standset. – Efter Kong Christians
Hylding i Viborg i Marts 1535 overdroges det P. E. og Axel Juul
at indkræve den saakaldte «Halsløsning» af de oprørske 47 Herreder
og «tinge» med Almuen. Det var et brydsomt og ubehageligt Hverv,
der ikke uden Grund fremkaldte stor Forbitrelse hos Almuen mod
P. E., der ogsaa ellers synes at have været en haard og Stræng
Mand. Straffemyndigheden var ogsaa lagt i disse Mænds Hænder,
og adskillige Tegn paa P. E.s Strænghed ved denne Lejlighed spores
i de følgende Tiders Retstrætter.
Da Kjøbenhavn var faldet i Juli 1536, fik P. E. tillige med Erik
Banner Ordre til at indtage Bispegaardene i Vendsyssel og Viborg
Stifter og fængsle Biskopperne Styge Krumpen og Jørgen Friis. Den
store Rigsdagsreces af 1536 har han endnu kun underskrevet blandt
Adelen, men han blev kort efter optagen i Rigsraadet og som
Stiftslensmand forlenet med Aarhusgaard (1536-48). Som Rigsraad og
Stiftslensmand kom han til at tage vigtig Del i Ordningen af de nye
Forhold. Han forekommer overordentlig hyppig som Dommer ved
de kongl. Retterting eller ved forskjellige praktiske Hverv. Men
ogsaa i disse Stillinger viste han sig som en haard og havesyg
Mand. Han forstod at tilvende sine Sønner et Par Vikarier ved
Aarhus Domkirke; flere af de gamle Kirker i Aarhus Stift bleve
nedrevne, og han beskyldtes for til egen Fordel at have tilvendt
sig Kalk og Tømmer derfra. Efter hans Død blev der endogsaa
rejst Sag mod hans Arvinger i den Anledning, ligesom der anstilledes
Undersøgelser om det Gods, han havde kjøbt af jordegne Bønder
i Lenet eller af Kapitlets og Kirkens Ejendomme. Dog frafaldt
Kongen til sidst al Tiltale, han i den Henseende kunde have til Enken (1550).
P. E. havde nemlig ogsaa været overordentlig virksom som
Godssamler og Godsstyrer og var efterhaanden bleven en af Landets
rigeste Adelsmænd. Ved Arv kom han efterhaanden i Besiddelse
af Rudbjærggaard paa Laaland, Tyrrestrup og Skrumstrup (Vilhelmsborg)
i Jylland, Sellebjærg i Fyn og Ingelstad i Skaane; de 2 sidste
fik han maaske med Ingeborg Drefeldt. Desuden kjøbte han 1540 af
Kronen Birkelse Bispegaard med meget Gods i Vendsyssel samt 1546 en
Del af det Gods, der tidligere havde tilhørt Rigsraad Niels Clementsen
(IV, 11). Tyrrestrup var dog hans egentlige Sædegaard. Her
lader han til at have indført store Forbedringer ved Bygningerne,
Avlsbruget og Havevæsenet («P. G. s Pærer»), men strængt Hoveri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
