Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gamst, Hans Christensen, 1737-1803, Kunstsmed - Gandrup, Charles Emil, f. 1847, Forfatter og Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da han fik Ret til at gjøre al Slags Metalarbejde undtagen smaat
Gjørtlerarbejde, optræder han ogsaa som Klokkestøber. Han døde
25. Juni 1803. 1775 havde han ægtet Enken Marthe Marie Nitz,
f. Storch (f. 1753 d. 1830). – Sønnen Agent Henrik G. (f. 3. Sept.
1788 d. 3. Sept. 1861) blev 1813 Medbestyrer af Virksomheden, som
han helt overtog 1829. 1836 optog han sin Søstersøn Hans Christian
Lund som Kompagnon, og de overdroge den 1854 til P. J. Winstrup
og V. C. C. Gamél. G. var Stænderdeputeret, en af Kjøbenhavns
32 Mænd, Medstifter af Industriforeningen, Medindbyder til
Oprettelsen af Thorvaldsens Musæum osv. 1853 kjøbte han Vedbygaard
mellem Kalundborg og Sorø, som han ejede til sin Død.
C. Nyrop, O. J. og P. J. Winstrup.
C. Nyrop.
Gandrup, Charles Emil, f. 1847, Forfatter og Skolemand.
Han er Søn af Skomagermester Christen G. og Fredsigne Petrine
f. Norberg og blev født i Kjøbenhavn 28. Juli 1847, Student fra
Borgerdydskolen i Kjøbenhavn 1866, theologisk Kandidat 1872.
2 Aar senere udgav han Tragedien «Periander», som indbragte
ham en Belønning af Selskabet til de skjønne Videnskabers
Forfremmelse, den Gang styret af Biskop Martensen, Provst Fog og
Fr. Paludan-Müller. 1877 udkom Tragedien «Savonarola», senere
«Fem Digte», blandt hvilke «Niels Ebbesen», sat i Musik af
P. Lange-Müller, er blevet vidt bekjendt ved forskjellige Opførelser.
De 2 Tragedier vise saa stærk en Paavirkning af Shakspeare, at de
næsten kunne betegnes som Studier efter ham, selvfølgelig med
egne poetiske Evner som Forudsætning. 1882 fik G. det Anckerske
Legat og berejste Italien i et halvt Aar, ligesom han flere Gange
har besøgt Schweits, Østerrig, England og sidst Norge. Hans senere
Digtning træder ikke frem med Krav paa selvstændig Betydning,
men har stillet sig i den Sags Tjeneste, som G. med stor
Hengivenhed har viet sig til: Skolegjerningen; saaledes Festdigtet
«Hundrede Aar» i Anledning af Efterslægt-Selskabets Skole-Sekularfest
1886 og Kantaten ved Indvielsen af Randers tekniske Skoles
nye Bygning 1891. Allerede som Student havde G. undervist i
Efterslægt-Selskabets Skole, og i hans modnere Alder fik den
pædagogiske Interesse mere og mere Overtaget hos ham. 1878 blev
han Skoleinspektør i Nykjøbing paa Mors, 1885 kaldtes han til
Styrer af det offentlige Skolevæsen i Randers. Begge Steder satte
han hele sin Energi ind paa Sagen, og hans Personlighed havde
en befrugtende Evne, der kaldte nye Tanker frem for Dagen; de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
