Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerner, Henrik, 1629-1700 Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
læses. I et efter den Tids Fordringer klart og fyndigt Sprog giver
han en Vejledning for en offentlig og privat Livsførelse, lagt over
Skriftsprog af Salomons Ordsprog, Prædikeren og Jesu Sirachs Sprog.
Det første Skrift er dediceret til Frederik III, hvem han takker,
fordi han ved «sin vidtrækkende Intercessions Straaler har optændt
hans halvt udslukte Liv». Det deles i 4 Bøger. 1. Bog omhandler
Kongens Stilling og Pligter, alt udført i et kjækt og frimodigt
Sprog; i 2. Bog udføres paa samme Maade, hvad der skal siges
om Kongens Raad; 3. Bog, om Gejstligheden, kan nærmest
betegnes som en Pastoraltheologi; 4. Bog handler om Undersaatterne
og ender med en idyllisk Lovprisning af Landlivet. Det andet
Skrift omhandler Familielivet, men er, skjønt det efter hans Naturel
maatte ligge ham nærmest at behandle, svagere baade i Ordning
og Udførelse. Dog finder man ogsaa her mange træffende
Bemærkninger, f. Ex. om Børnene, deres Opdragelse osv. Ved Siden
af dette Arbejde, der maa have optaget mange Timer af hans
virksomme Liv, syslede han flittig med dansk Digtekunst. De
første Frugter af denne Syssel foreligge i hans Oversættelse af
Hesiod i 4føddede Trokæer (1670), hvori han under Paavirkning
af den nürnbergske Pegnitzer-Skole modarbejder den tidligere
Renæssances slaviske Efterligning. Han søger at fjærne en poetisk
Brug af Mythologien og vil omtyde den kristelig. Størst Interesse
har dette Arbejde ved det sidste Afsnit, hvor G. i Steden for Hesiods
«Dagvælgeri», som han forkaster som kalvinsk Skæbnetro (han
selv kjender ingen andre ulykkelige Dage end 11. Juni og 11. Dec.),
sætter en Maanedstavle over Helligdage og Landmandens Syssel,
som hører til det bedste, han har skrevet. «I lette Vers og jævn
Fremstilling lykkes det ham at forvandle Husets Gjerning i idylliske
Omgivelser til Poesi.» Ogsaa maa her nævnes hans Ærevers til
Christian V’s Salvingsdag 1671. Dette Skrift maa fremhæves ikke
blot for Versemaalets Skyld, men ogsaa særlig, fordi G. her viser
sig som en god Skandinav, skjønt han dog som faa havde følt
Svenskeherredømmets Tryk. Blandt dem, han lader fremføre deres
Lykønskninger for Kongen, er først Danmark, Norge og Island,
hvert i sit Versemaal, men dertil føjer han Sverige. Versemaalet
er med god Takt taget af en svensk Sang (efter en oprindelig
fransk Melodi, kjendt paa Dansk fra 1665 i: «Bonden agter paa
Tiden»). Han lader Sverige sige:
«Ret aldrig skal nogen os skade,
hvor meget de monne os hade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
