Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gersdorff, Joachim, 1611-61, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Roskildefreden førtes i Kjøbenhavn i Løbet af de følgende Maaneder.
Han udstedte et Brev, hvorefter Indtægterne af Bornholm skulde
tilfalde G., saa længe han levede, men denne afslog at modtage
Tilbudet. Hans Politik var ogsaa vedblivende rettet paa Alliancen
med Østerrig og Holland, og han udtalte sig til sine Tider ret
uforbeholdent til den kejserlige Gesandt, Baron Goés, om
Muligheden af et Angreb paa den svenske Hær i Jylland, medens han
i Rigsraadet anbefalede Forhandlinger med Nederlandene for at
opnaa Hjælp i Tilfælde af et nyt svensk Angreb. Rimeligvis kom
dette, da det iværksattes i Avg. 1658, ham dog uventet, men han
udfoldede under Belejringen en betydelig Virksomhed og saas ved
Kongens Side Stormnatten 11. Febr. 1659. Efter Freden i Kjøbenhavn
foretog han en stor Handel med Kronen, i det han mod
Erstatning af Krongods i Jylland mageskiftede til den alle sine
Godser i Skaane; de benyttedes derefter som Vederlag til Sverige
for Tilbagegivelsen af Bornholm. Han havde ogsaa endnu stadig
Kongens Gunst; men ikke desto mindre overfløjede Begivenhederne
ham. Hvor meget han end var stemt for en Udvidelse af Kongens
Myndighed, var, hvad der skete i Efteraaret 1660, næppe efter
hans Hoved.
Da Stænderne traadte sammen i Sept. i Kjøbenhavn, holdt
han paa Kongens Vegne Aabningstalen, hvis Sirlighed rostes af de
tilstedeværende. Men netop under Mødet i Kjøbenhavn tog hans
gamle Svagelighed Overhaand, og han maatte i de afgjørende Dage
i Okt. holde Sengen. I hans Hus paa Hjørnet af Østergade og
det nuværende Kongens Nytorv samledes da det raadvilde og
dødsdømte Rigsraads Medlemmer; her undertegnedes Resolutionen om
Arverettens Overdragelse, her forhandledes om Bevarelsen af Adelens
Privilegier, og her kom den østerrigske Gesandt, Goës, for at skaffe
sig Nyheder og for at arbejde paa en fredelig Udgang paa Konflikten.
Saa vidt man kan bedømme Forholdene, har G. indtaget en
mæglende Holdning; han stod uden for den Sammensværgelse, der
havde Kongen til Hoved og Christoffer Gabel til Budbringer; han
søgte at faa Kongen til at besætte de ledige Rigsraadspladser,
førend Raadet tog en endelig Beslutning; han roste over for
fremmede Adelens Eftergivenhed, og han lod sig om Eftermiddagen
15. Okt. kjøre op paa Slottet for at stemme Kongen gunstig for
Adelens Privilegier, men nogen bestemt Modstand mod de for
Haandfæstningen og for Rigsraadets Indflydelse ødelæggende Skridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
