Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jens Andersen, 1806-77, Politiker
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere lod H. af Uvilje mod sine mangeaarige Modstandere og af 
Mistvivl om et bedre Udfald sig forlede til at træffe en ny 
Overenskomst med Grev Frijs om Landstingets Sammensætning (den 
nugjældende) uden sit Partis Vidende og Samtykke samt med 
Opgivelse af den oprindelige Forudsætning for et saadant Forlig,
nemlig samtidig Sikring af Folketingets Overvægt paa Finansloven 
og derved paa den politiske Udvikling.
Ja, H. gik endnu videre, i det han brød med største Delen 
af sit Parti for at opnaa det Forbund mellem «de store og de smaa 
Bønder», der fik sit Udtryk i «Oktoberforeningen»; han var 
selv Medstifter af denne og blev dens Næstformand. Omslaget 
kom saa pludselig, at man ikke kunde tænke sig det fremkaldt 
paa naturlig Maade, og Rygtet gik, at H. havde ladet sig kjøbe 
dertil for en større Pengesum fra Godsejernes Side; det synes 
ogsaa, som om han havde regnet paa selv at faa Plads i det nye 
Ministerium. Saaledes fik H. væsentlig Del i den gjennemsete Grundlovs
Tilblivelse; men det kostede ham i Sommeren 1866 hans gamle 
Kreds, og for Eftertiden maatte han i Svendborg søge Valg til 
Folketinget. Her var han i de nærmeste Aar Leder for en lille 
Gruppe, mest gamle sjællandske Bondevenner, som 1868 forenedes 
med de jyske under G. Winther til «det folkelige Venstre»; men 
han havde langtfra sin gamle Indflydelse, og begge de nye Grupper, 
«Mellempartiet» og «det nationale Venstre», vandt stadig mere 
Fremgang blandt Bønderne. Til Bruddet med de gamle Venner 
føjede H. ogsaa Fornægtelse af sine tidligere skandinaviske
Stemninger og brugte Skjældsordet «Hjemmesvenskere» mod dem, der 
vedblivende nærede hans egne fordums Ønsker; ligeledes forlod 
han den grundtvigske Lære, som han i 40 Aar havde hyldet. Dog 
bragte hans nye Politik ham kun Skuffelser. Ligesom han 1852 
havde haabet, at Helstatsministeriet vilde gaa med til en tvungen 
Fæsteafløsning, haabede han nu paa en lignende Imødekommen fra 
Godsejerministeriet. Men da han for at gjenvinde sin tidligere 
Indflydelse i Bondestanden søgte at løse Stridsspørgsmaalet ved en 
ny Fæstelov, strandede Forsøget paa Landstingets Modstand, og
derved brast «Oktoberforeningen» 1870.
H. gik nu med til Dannelsen af «det forenede Venstre», blev 
ogsaa Medlem af dets Bestyrelse og stod forrest i Kampen, baade 
paa Tinge og paa Folkemøder, altid villig til at vove de yderste 
Skridt og derfor ogsaa gaaende Haand i Haand med C. Berg imod 
de Venstremænd, der viste Maadehold og raadede til Varsomhed.
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>