- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
41

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Peter Andreas, 1795 - 1874, Astronom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han kaldt til Kjøbenhavn som fast Medarbejder ved
Gradmaalingerne. 1822 blev han ansat ved Observatoriet
i Altona, hvor han hurtig gjorde sit Navn bekjendt,
navnlig som Medarbejder af det af Schumacher stiftede
«Astronomische Nathrichten», der endnu bestaar som
et af de mest ansete astronomiske Tidsskrifter.

Da Encke 1825 blev forflyttet til Berlins
Observatorium, blev H. ansat som Direktør for
Observatoriet i Gotha og virkede her i næsten 50 Aar
til sin Død, 28. Marts 1874, uagtet han i denne Tid
fik flere Tilbud, saaledes 1857 om Professoratet
i Kjøbenhavn. Hans Arbejder her omfatte baade den
praktiske og den theoretiske Astronomi. Observatoriet
var yderst tarvelig forsynet med Instrumenter, saa
han de første Aar udelukkende maatte give sig af med
theoretiske Undersøgelser. Efter 1857, da der blev
bygget et nyt Observatorium, kom han vel ikke til at
anstille større Observationsrækker, men foreslog
en Mængde praktiske Indretninger, som senere bleve
efterfulgte af andre Observatorier. Foruden Apparater
og Methoder til Bestemmelse af Delefejl, Bøjning
og Registrering af Observationerne har han saa godt
som fastslaaet Instrumenternes Behandling ved sine
Arbejder: «Theorie des Aequatoreals» (1855), «Theorie
des Passageninstruments» (1858), «Methode mit dem
Frauenhoferschen Heliometer Beobachtungen anzustellen»
(1827). End videre fremmede han den theoretiske
Geodæsi, Dioptrik og Sandsynlighedsregning ved
skarpsindige Undersøgelser. Men hans Hovedvirksomhed
er dog hans Arbejder over Himmellegemernes Bevægelser,
specielt deres Perturbationer. Allerede i de første
Aar efter sin Ansættelse i Gotha offentliggjorde han
i «Astron. Nachrichten» Grundtrækkene for sin nye
Perturbationstheori, som han saa i Aarenes Løb har
anvendt paa Beregningen af Maanens, Jordens, de store
Planeters og enkelte af de smaas Bevægelser. For det
danske Videnskabernes Selskab beregnede han sammen
med Olufsen «Tables, du soleil» (1853, Supplement
1857). Disse Tavler vare i almindelig Brug, til de
afløstes af Leverriers.

Allerede 1838 havde H. publiceret «Fundamenta
nova investigationis orbitæ qvam luna
perlustrat». Maanetavlerne bleve 1857 trykte paa
det britiske Admiralitets Foranstaltning, og H. fik
et Honorar af 1000 £. 1862-64 gjorde han i det
kgl. sachsiske Videnskabernes Selskabs Skrifter Rede
for den theoretiske Beregning af de i Maanetavlerne
anvendte Perturbationer. H.s Maanebaner benyttes endnu
af de astronomiske Aarbøger ved Forudberegningerne
af Maanens Sted paa Himlen. Der viser sig i de senere
Aar en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free