Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kofoed-Hansen, Hans Peter, f. 1813, Præst og æsthetisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
filosofisk-novellistiske Arbejder stifter man Bekjendtskab
med en grublende Aand, der er indviet i Tidens
Længsler og Lidelser paa Erkjendelsens og Livets
Omraader; det psykologisk-religiøse Moment har afgjort
Overvægt over det digteriske, og begge Bøger, især
den første, lide af en Abstraktion og en Bredde i
Udførelsen, der skræmmede mange Læsere bort fra denne
tankevægtige og ogsaa i æsthetisk Henseende betydelige
Produktion.
For en Natur som K.-H. maatte Søren Kierkegaards
Optræden blive af afgjørende Betydning; thi
Forfatteren til «Liv af Død» stod i aandeligt
Slægtskabsforhold til den store Psevdonym. Da «Enten-
eller», «Frygt og Bæven» og «Gjentagelsen» vare
udkomne (1843), skrev K.-H. i «For Litteratur og
Kritik» et Par Anmeldelser, i hvilke der faldt nogle
Udtalelser om Præsternes og Prædikenens Forhold til
Tiden, som kaldte Biskop Mynster frem paa Valpladsen,
og dette Sammenstød blev et Forbud paa den store Kamp,
der udbrød efter Mynsters Død. Under denne forholdt
K.-H. sig helt rolig, hvorfor han mente at have Ret
til at tilegne sig en Del af S. Kierkegaards Tak
«til dem, der have tiet». Men efter Kierkegaards
Bortgang traadte han frem med et Indlæg i Sagen,
«Dr. S. Kierkegaard mod Dr. H. Martensen» (1856),
som Aaret efter blev fulgt af et nyt lille Skrift:
«S. Kierkegaard mod det bestaaende» – 2 Bøger,
der høre til det betydeligste af den Litteratur,
Striden om S. Kierkegaard affødte.
Discipelforholdet til S. Kierkegaard og Paavirkningen
fra ham vare imidlertid allerede for længst traadte
frem i den store Roman «Kjød og Aand eller de to Veje,
en Sjælehistorie» (1846), der dog ogsaa røbede et
flittigt Studium af den franske Romantik. Dette
Arbejde var udsat for lignende Misforstaaelser
sonh visse Afsnit af «Enten-eller». Mange fandt
for meget af Kjødet og for lidet af Aanden i denne
Sjælehistories dristige Skildringer af Lidenskabernes
Styrke, og hverken Tankernes Rigdom eller den Kunst,
der lod idylliske Naturskildringer skifte med
stormende Optrin, kunde forsone Læseverdenen med
dette baade dybt tænkte og dybt følte Digterværk,
i hvilket Forfatteren som Digter sikkert er naaet
højest. Fortællingen «Livslænker» fra 1875 og Novellen
«Død i Liv» fra 1887, der begge bleve udsendte under
det gamle psevdonyme Navn, gik temmelig upaaagtede
hen.
Haand i Haand med denne filosonsk-æsthetiske
Produktion gik der en direkte religiøs, som vel
ikke kunde maale sig med det store Forbillede, de
Kierkegaardske Psevdonymer, men som dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
