Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mørk Hansen, Mourits, f. 1815, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opholdt han sig som Kandidat i Kjøbenhavn, hvor han var Medlem
af Bestyrelsen for Studentertoget til Upsala 1843. Men han
optraadte tillige som Forfatter med en Oversættelse af Marheineckes
«Lærebog i den kristelige Tro og Levned for tænkende Kristne»
(1842), og da Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug 1841 havde
udsat en Præmie for en populær Fremstilling af den kristelige
Kirkes Historie, deltog han i Konkurrencen. Han vandt vel ikke
Præmien, men hans Arbejde udkom 1848 og vandt megen Udbredelse
og Anerkjendelse, hvilket end mere gjælder om en mindre
Lærebog i Kirkehistorien (1851), der har oplevet 4 Oplag og især er
bleven benyttet paa Skolelærerseminarierne. Hans «Kortfattet
Lærebog i Verdenshistorien» (1848) er udkommen i 6 Oplag. 1844 blev han
personel Kapellan hos Præsten H. F. G. Fogh i Nykjøbing paa
Falster og, da denne 1846 tog sin Afsked, Kateket sammesteds. Han
ægtede nu Charlotte Dorothea Frederikke Gotholdine Levinsen
(f. 7. Jan. 1825 d. 13. Marts 1882), Datter af Justitsraad,
Amtsforvalter Levin L. i Ringkjøbing.
Den stærke nationale og politiske Bevægelse i Aaret 1848 greb
ogsaa ham, han stillede sig og blev valgt til den grundlovgivende
Forsamling i Maribo Amts 5. Kreds. Han sluttede sig her til den
Kreds, af hvilken det national-liberale Parti skulde fremgaa, og det
Standpunkt, som han saaledes valgte, er han i alt væsentligt
vedblevet at staa paa hele sit Liv igjennem. Under Grundlovsforhandlingen
sluttede han sig varmt til Forslaget om at stille
hele Behandlingen i Bero, indtil Repræsentanter for Slesvig kunde deltage
i den. Hans Udtalelser ved denne Lejlighed kunne betragtes som
et Program for hele hans politiske Virksomhed, der er baaret af
den Tanke, at Opgivelsen af Haabet om Slesvigs Frelse er det
samme som at opgive Danmark.
M. H. søgte ikke Valg til den første ordinære Rigsdag;
derimod skulde han nu for hele sit Liv knyttes nær til Slesvig, som
han omfattede med saa varm en Kjærlighed. Han blev nemlig
1850 konstitueret som Sognepræst i Felsted mellem Aabenraa og
Flensborg og det næste Aar fast ansat efter at være bleven valgt
af Menigheden. – Han deltog jævnlig i Forhandlinger om kirkelige
Spørgsmaal, men især var han utrættelig i at meddele Oplysninger
om Forholdene i Slesvig og at forsvare Sprogordningen
baade mod Angreb fra tysk Side og mod Misforstaaelser fra dansk.
Han var 1852 Medstifter af det slesvigske Folkeskriftselskab og
deltog i dets Bestyrelse, saa længe det bestod. Ligeledes udgav han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
