Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartmann, Johan Peter Emilius, f. 1805, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Text af H. C. Andersen, som vel vandt almindelig Anerkjendelse
for sin Friskhed og sit dramatiske Liv, men som paa Grund
af den svage Text efter 6 Opførelser maatte lægges hen; senere
(1865) blev den gjenoptaget i noget omarbejdet Skikkelse, men
kunde heller ikke i denne holde sig. I 1833 opførtes Melodramaet
«Jurabjærgene» (Op. 14) og i 1835 Operaen «Korsarerne» (Op. 16)
med Text af H. Hertz. Denne blev modtagen med stort Bifald,
men dog snart af tilfældige Grunde lagt hen. S. A. komponerede
H. sin første Symfoni, i G-Mol (Op. 17).
Aaret 1836 blev af indgribende Betydning i H.s Liv. I
Anledning af Opførelsen af «Hans Heiling» kom Heinr. Marschner i
Foraaret til Danmark; han blev bekjendt med den unge Komponist,
hvis Arbejder vakte hans varme Interesse, og da han forlod Landet,
fulgte H. ham til Tyskland. I Hamborg skiltes de, men Marschners
Anbefalingsbrev aabnede ham Adgang, hvor han kom frem, i Berlin,
Leipzig, München; Hjemrejsen gik over Paris og Kassel, hvor
Spohr modtog ham med stor Sympathi og Anerkjendelse. Ogsaa
Kritikken fulgte ham med Velvilje; særlig omtalte R. Schumann i
Artikler fra Aarene 1837-42 Arbejder af ham med Interesse og
Forstaaelse i «Neue Zeitschrift für Musik». S. A. (1836) stiftedes
Musikforeningen i Kjøbenhavn, i hvis Bestyrelse H. indtraadte, og hvis
Formand han har været fra 1839-92. Da Siboni døde 1839,
overtog han ligeledes Bestyrelsen af Musikkonservatoriet indtil dets
Ophør snart efter.
Saaledes stod H. som en af Danmarks betydeligste Repræsentanter
for Musikken, og i de nærmest paafølgende Aar falde flere
af hans vægtfuldeste Kompositioner. I 1838 opførtes Oehlenschlägers
«Olaf den hellige», hvori H.s højst karakteristiske Tonemaleri
«Slaget ved Stiklestad» og det kraftfulde «Bjarkemaal» vakte almindelig
Begejstring og holdt det ellers svage Stykke paa Scenen igjennem
en Række Forestillinger. I 1840 komponerede han Sørgekantaten
over Frederik VI til Text af H. C. Andersen, hvori den bekjendte
Sang: «Den danske Bonde bad» forekommer, og 1. Juli s. A.
opførtes i Anledning af Christian VIII’s Kroning Heibergs Drama
«Syvsoverdag» med H.s Musik (Op. 30), hvoraf Jægerkoret: «Snart
er Natten svunden» endnu den Dag i Dag er paa alles Læber.
H., i hvis Lod det senere er faldet saa overordentlig hyppig at
maatte give Stemningen Udtryk i Toner ved baade festlige og
sørgelige Anledninger, gav her et Bevis paa sin sjældne Hurtighed
i Arbejdet og Styrke i at koncentrere Tanken, i det den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
