Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauge, Hans Nielsen, 1771-1824, Lægprædikant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H. Kun denne Sag forelaa, men samtidig var der indsendt til
Kancelliet Beretning fra Byfogden i Christianssand om, at han
havde gjort Forbud mod et netop udkommet nyt Oplag af H.s
Skrift «De enfoldiges Lære og afmægtiges Styrke» i Henhold til
Forordningen af 27. Sept. 1799 Paa Grund af de i samme indeholdte
Fornærmelser mod den gejstlige Stand. Nu udstedte Kancelliet
(27. Okt. 1804) Ordre til, at H. skulde arresteres, hvorefter der
nedsattes en Kommission til at forhøre ham og under Sagen indtage
den ovennævnte Klage fra Finmarken. H. blev nu sat i
Arrest i Christiania, hvor Forhøret over ham varede til Jan. 1808,
da der maatte optages Tingsvidner omtrent over det hele Land,
og Postgangen var besværlig. H.s Arrest var i Begyndelsen stræng
og tog paa hans Kræfter, men efter 2 Aars Forløb fik han mere
Frihed ved Præsident, Justitsraad Bulls Mellemkomst. I Febr. 1809
blev han løsladt, da han havde tilbudt sig at lære Almuen paa
Kysten at koge Salt, hvorpaa der under Krigen var blevet Mangel.
Han fik hurtig i Stand 2 Saltkogerier, som han drev for egen Regning.
I Okt. vendte han tilbage til Arresten, der nu blev saa
mild som muligt. Han fik endog Lov at gjøre Rejser til Slægtninge.
I Slutningen af 1811 blev han løsladt, og hans Broder kjøbte til
ham Gaarden Bakkehoven i Aker, hvor han boede til 1817 og
byggede en Mølle. Det var ham strængelig forbudt at holde
Opbyggelsesforsamlinger, men dette holdt han sig ikke efterrettelig.
Dommen over ham faldt i Dec. 1813 og lød paa 2 Aars Slaveri for
Overtrædelse af Forordningen af 13. Jan. 1741, for fornærmelige
Udtryk mod Lærerstanden og for at have fremført Sætninger, der
kunde forlede den mindre oplyste til Grublen og Tvivl. Han
appellerede til Overkriminalretten, der paa lignende Præmisser i Dec.
1814 ilagde ham en Mulkt af 1000 Rdl. og for øvrigt – d. e. med
Hensyn til Beskyldningerne for at have villet oprette en hellig
Kasse osv. – frifandt ham for videre Tiltale. Da H. havde faaet
sin Dom, giftede han sig 27. Jan. 1815 med Andrea Andersdatter
Nyhus fra Næs (f. 1785 d. 19. Dec. 1815). 22. Jan. 1817 indgik
han nyt Ægteskab, med Ingeborg Marie Olsdatter (f. 5. April 1790
d. 13. Juli 1872). Hun var Datter af Husmand Ole Nielsen under
Fossum i Gjerpen. 26. Maj 1826 ægtede hun den senere
Stortingsmand Christen Dahler (f. 28. Dec. 1796 d. 1. Okt. 1879), der
overtog Gaarden Bredtvet i Aker, hvorhen H. var flyttet 1817. Fra
sin Arrest havde H. medbragt Sygelighed, men levede ellers i gode
Omstændigheder og døde som en meget agtet Mand 29. Marts 1824.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>