- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
166

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Haven, Frederik Christian, 1727-63, Orientalist - v. Haven, Jens, 1696-1778, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



v. Haven, Frederik Christian, 1727-63, Orientalist.
Han var Søn af Lambert v. H., Kapellan og derefter Sognepræst i
Vester Skjerninge, og Maren f. Wielandt og var født 1727 (døbt
3. Juli i Odense). Han blev Student fra Odense Skole 1745,
theologisk Kandidat 1748, Magister 1750; lagde sig derpaa efter
orientalske Sprog, som han studerede i Gøttingen under J. D. Michaelis.
Paa dennes Anbefaling blev han udset til som sprogkyndig at
deltage i den af den danske Regering foranstaltede Rejse til Orienten
under C. Niebuhr. Med Titel af Professor tiltraadte han Rejsen
1761, men døde undervejs i Mokka i Arabien 25. Maj 1763. Han
synes for øvrigt ikke at have været dette Hverv fuldt voxen, hverken
hvad Kundskaber eller personlige Egenskaber angaar, og hans
Bidrag til Rejsens Udbytte indskrænkede sig væsentlig til at lede
Indkjøbet af de ret betydelige Samlinger af Manuskripter, især
arabiske og hebraiske, der hjemsendtes til det store kgl. Bibliothek.
Nogle Breve fra ham og Dagbogsoptegnelser ere trykte i «Literarischer
Briefwechsel von J. D. Michaelis» II (Lpz. 1795).

Nyerup, Lit. Lex.
Niebuhr, Reisebeschreib. v. Arabien.
Kieler Blätter III, 1816, II. 17. 26.

Vilh. Thomsen.


v. Haven, Jens, 1696-1778, Præst,
var født 14. Dec. 1696 i Odense, hvor hans Fader, Frederik Christian v. H. (Brorsøn til ndfr. nævnte Bygmester Lambert v. H.), var Præst ved Frue Kirke og
Vice-Stiftsprovst; hans Moder var Birgitte Cathrine Juulby. Han undervistes
først i Hjemmet, kom 1709 med nogle af sine Brødre i Kost og til
Undervisning hos en fynsk Landsbydegn, men blev 1711 sat i Odense
Skole og 1713 dimitteret fra Gymnasiet. Han tog theologisk Examen
1715, hvorpaa han blev Decanus paa Klosteret og i nogle Aar var
en søgt Manuduktør. Efter i 4 1/2 Aar at have været Huslærer i
en adelig Familie rejste han udenlands og var borte i 3 Aar, i
hvilken Tid han i Rostock erhvervede Magistergraden. 1728 blev
han kaldet til Sognepræst for Vester Velling og Skjern i Viborg
Stift og ægtede Aaret efter sin Formand Christen Høsts Enke, Elisabeth
f. Frausing, der døde 1772; han overlevede hende til 29. Maj
1778, da han havde været Præst i 50 Aar mindre end 1 Maaned.
De havde ingen Børn sammen, men han tog sig med faderlig Omsorg
af hendes Børn af første Ægteskab, hvilke han underviste og
selv dimitterede; dette har maaske givet Anledning til, at hans
Præstegaard efterhaanden blev til en Kostskole, saaledes som det
ikke var ualmindeligt i det 18. Aarhundrede; over 60 unge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free