Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haxthausen, Gregers Christian Greve, 1732-1802, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om en Udjævning ad diplomatisk Vej af det gottorpske Spørgsmaal,
afløstes H. af Osten.
Efter Hjemkomsten blev H. 1763 Deputeret i Admiralitets- og
Generalkommissariatskollegiet og 1766 1. Civildeputeret i
Generalkommissariatet for Søetaten, s. A. Ridder af Danebrog og af l’union
parfaite, 1768 Gehejmeraad. 1770 blev han 1. Deputeret i det
kombinerede Admiralitets- og Generalkommissariatskollegium. Under
Struensees Styrelse brugtes H. meget, han blev Medlem af
Gehejmekonferencekommissionen og fik tillige med Etatsraad Willebrandt
Befaling til at gjøre Forslag til en ny og forbedret Indretning af
Søetatens Styrelse. Han blev selv 1. Deputeret i det omordnede
Admiralitets- og Kommissariatskollegium 1771. Efter Struensees
Fald afskedigedes han fra sine Embeder i Kjøbenhavn og blev
Amtmand over Flensborg og Bredsted Amter. 1774 blev han
Gehejmekonferensraad, 1783 Ridder af Elefanten, 1784 Amtmand over
Ringsted og Sorø Amter samt Overhofmester for Sorø Akademi og
1787 Stiftamtmand i Sjællands Stift og Amtmand over Færøerne,
hvilken Stilling han beklædte til 1790. Allerede 1784 havde
Schack-Rathlou foreslaaet H. som Medlem af det nye Statsraad, men
Kronprinsen vilde ikke gaa ind derpaa. Da Schack-Rathlou og
Rosenkrantz vare traadte ud af Statsraadet i 1788, og Stampe
døde 1789, fandt man det nødvendigt paa ny at faa det danske
Parti repræsenteret i Regeringen, og 28. Nov. 1789 udnævntes H.
og Jørgen Erik Skeel til Statsministre, efter H.s eget Udsagn,
fordi de tilfældigvis vare fødte danske. I 1795 blev H. tillige
Præsident i vestindisk-guineisk Rente- og Generaltoldkammer og Medlem
af Direktionen for Postpensionskassen, men afskedigedes allerede
samme Aar fra alle sine Embeder. Han døde 10. Juli 1802.
H. skildres som en meget pligtopfyldende Embedsmand og en
i alle Henseender hæderlig og ridderlig Karakter, men nogen større
Betydning som Statsmand har han ikke haft. Han var en Mand
med betydelig Dannelse og mange litterære Interesser. Han
efterlod sig et ikke ringe Bibliothek, væsentlig historiske Skrifter
vedrørende polske og russiske Forhold, som han havde samlet paa sine
Gesandtskabsrejser; det kom efter hans Død ved Kjøb til det store
kgl. Bibliothek. – Han var 2 Gange gift: 1. (1758) med Louise
Charlotte f. v. d. Osten (f. 10. Okt. 1735 d.5. Juli 1766), Datter af
Gehejmekonferensraad Wilh. Aug. v. d. O., og 2. (1767) med Anna Elisabeth f.
Juul (f. 15. Dec. 1750 d. 10. April 1813), Datter af Ove J. til Ravnholt.
O. H. Moller, Nachr. von dem Geschlecht derer v. Haxthausen.
L. Laursen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>