Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig, 1791-1860, Digter og Æsthetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Ugen. I Faderens Bekjendtskabskreds plejede han Omgang
bl. a. med den forhenværende Biskop og Senator Grégoire, med
den liberale Pair Grev Lanjuinais, med Udgiveren af «Revue
encyclopédique», J. A. Jullien, med Naturforskeren Cuvier, Filosofen
Cousin, Digteren Beranger og mange andre bekjendte Mænd. Ogsaa
Malte-Brun, Faderens politiske Antagonist, besøgte han med dennes
Samtykke og traf her bl. a. Alexander Humboldt. H.s
«distraherende Dæmon» forlod ham, som det kunde ventes, ikke i den
livlige Verdensby. Han studerede under Cuvier og besøgte flittig
Jardin des Plantes, var hyppig Gjæst i Theatrene, læste fransk
Litteratur og baade tog og gav Musikundervisning, var en Tid
Medarbejder af «le Constitutionnel» og skrev, begejstret af
Danserinden Bigottinis Udførelse af Balletrollen, Skuespillet «Nina», den
eneste Digtning, som hans Pariserophold affødte. Endelig tog han
en afgjørende Beslutning, søgte fra Seinestaden om Ansættelse som
Lektor i dansk Sprog ved Kiels Universitet, støttedes af sine
Velyndere i Hjemmet, blev ansat og tiltraadte sit nye Embede ved
Begyndelsen af Efteraarssemestret 1822.
Hans Moder fulgte med ham til Kiel og var hans bedste Trøst
under de Pinagtigheder, som Overgangen fra Frankrigs Hovedstad
til den holstenske Universitetsby og endnu mere hans Stilling som
Lærer i et ildeset Sprog og en overset Litteratur havde til Følge;
dog mener han, at den aandelige Koncentration, han her blev
tvungen til, ikke var uden Nytte for ham. To Serier af hans
Forelæsninger udkom i Trykken: «Formenlehre der dänischen Sprache»
1823 og «Nordische Mythologie» 1827. Det vigtigste Udbytte for H.
af hans 3 Aars Kielerophold var den Indtrængen i den Hegelske
Filosofi, han her begyndte paa efter Tilskyndelse af den filosofiske
Professor Etatsraad Berger og senere førte videre under et Besøg
i Berlin, hvor han hørte og omgikkes Hegel saa vel som hans
Discipel Gans, medens det først blev ved en Slags Aabenbaring
paa Tilbagerejsen, at Systemet afslørede sig for ham i sin fulde
Gjennemskuelighed. Ved sit Skrift «Om den menneskelige Frihed»
(Kiel 1824) blev H. den første Talsmand for den Hegelske Lære i
dansk Litteratur; men herom som om H.s Hegelianisme overhovedet
vil der senere blive talt fra anden Side.
I Sommeren 1825 besøgte H. Kjøbenhavn med det faste Forsæt
at gjøre et Forsøg paa at skabe sig en Virksomhed i den saa
stærkt savnede Hovedstad. Han tænkte nærmest paa Theatret,
som havde spillet hans «Nina» det foregaaende Aar. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
