Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Peter Andreas, 1758-1841, Publicist, Visedigter og Skuespilforfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at hjælpe paa sin uheldige pekuniære Stilling og de Afhængighedsforhold,
som fulgte heraf, søgt Lykken i Spil eller ved stadig
forhøjede Indsatser i Tallotteriet. Han har været uheldig, gjort Gjæld,
og da han ikke har kunnet betale den, er han af Frygt for Gjældsfængselet
i Midsommeren 1779 flygtet til Sverige, hvor han har ladet
sig hverve til Soldat. At noget kriminelt skulde have været
Grunden til denne Flugt, er mindre end rimeligt. Senere, da Aar vare
svundne, blev han af litterære Modstandere paa en tvetydig Maade
sigtet for i sin Tid at have begaaet et Tyveri. H. tilbageviste
ikke alene med Harme disse ondskabsfulde Sigtelser, men truede
endog med at lade «Lovene tale». Dette havde H. sikkert ikke
vovet, hvis han virkelig havde forbrudt sig mod Lovene; thi det
vilde ikke have faldet hans Modstandere vanskeligt gjennem Politiet
at faa den formentlige, langtfra gamle Lovovertrædelse opsporet,
og havde H. da vist sig at være skyldig, vilde han have været
borgerlig fortabt. – Efter en Tid at have tjent som svensk hvervet
Soldat lykkedes det H. ved sin Farbroder i Bergen, Klokker
J. Heibergs Hjælp at kjøbe sig fri. En kort Stund opholdt han
sig derpaa ved Upsala Universitet, hvor han agtede at tage
Doktorgraden. Men snart opfordrede hans Farbroder ham til at komme til
Bergen, hvor han mente Udsigterne for Brodersønnens Fremtid vare
lysere. Der hen drog H. i Aaret 1782.
Her begynder et nyt Afsnit af H.s Liv. Efter en kort Tid at
have tjent som Huslærer hos en Provst Krog blev han ansat
som Kontorist hos en af Byens Storhandlere, Etatsraad Krohn.
H.s Stilling var i Begyndelsen meget behagelig. Krohn havde
særdeles Nytte af sin kundskabsrige og flittige Kontorist, og det
sagdes almindelig rundt om i Byen, at Principalen i en nær Fremtid
vilde gjøre ham til sin Svigersøn. Da forstyrredes pludselig
det gode Forhold ganske. Et Bedrageri fra Krohns Side, som H.
meget mod sin Vilje var bleven tvungen til at deltage i, vakte
hans Harme i den Grad,, at han ikke kunde lade være at meddele
sin Broder i Kjøbenhavn det hele. Brevet blev læst af uvedkommende,
og Grossererens Forbitrelse kjendte nu ingen Grænser. H.
maatte strax forlade hans Hus. Efter 3 Aars Ophold i Bergen
maatte H. drage tilbage til Kjøbenhavn. Men fra det Øjeblik af
nærede han en sand Modbydelighed for alt Handelsvæsen.
I Kjøbenhavn fik han snart Ansættelse hos Notarius publicus,
og 1787 erholdt han Bestalling paa at være Translatør i det spanske,
portugisiske og flere Sprog. Allerede 1779 var han for første Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
