Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Peter Andreas, 1758-1841, Publicist, Visedigter og Skuespilforfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Læsning for Publikum». Ogsaa denne Forordning har H. tilskrevet
Colbjørnsen Initiativ, men med urette. Det hele skyldtes en Pression
fra den russiske Regerings Side; derimod har Colbjørnsen som
Regeringens juridiske Konsulent tydeligvis Del i Ansvaret for, hvad
der kom til at staa i Forordningens Paragraffer. For H.s
Vedkommende fik den nye Lov tilbagevirkende Kraft, og 24. Dec.
(Juleaften) 1799 faldt hans Dom: den lød paa, at han skulde forvises
Kongens Riger og Lande. Hvad der synes at have været
det mest tyngende Anklagepunkt i H.s Proces, var hans Ytring i
«Suum cuiqve», at han i sin Tid var bleven tiltalt for
«Udtryk mod Master Pitt, som Kongen befalede skulde anses som brugte
mod Kongen af Storbritannien». H. forlod Kjøbenhavn 7. Febr.
1800. Forinden saa vel som under selve Afrejsen var han
Gjenstand for den største Deltagelse og Hyldest fra den kjøbenhavnske
Befolknings Side.
Skjønt H. aldrig mere skulde gjense sit Fødeland, er der dog
ingen Tvivl om, at han saa vel som hans Venner inderlig har
troet og ventet, at hans Landsforvisning blot skulde være foreløbig.
Om en Tilbagekaldelse var der dog ikke Tale, dertil vare Regeringsmændene,
ikke mindst Kronprins Frederik, alt for forbitrede
over den Skribentvirksomhed, H. havde udfoldet i det sidste Par Aar,
saa vel som over det Bifald, den havde vakt. Da hans Hustrus
Utroskab var bleven ham bekjendt, viste han en Stund stor Iver
for at faa Lov til at komme tilbage: han vilde endog være nøjet
med et Fængselsophold i Citadellet, om han blot kunde faa Lov
til at opdrage sin unge Søn Johan Ludvig (s. ovfr.). Dog ogsaa
denne Beslutning opgav han, stødt tilbage af den uærlige Maade,
hvorpaa hans Hustru, der synes for alt i Verden ikke at ville
have haft ham til Kjøbenhavn, omgikkes de Ansøgninger, han
betroede i hendes Hænder. Af denne hans Hustru, Thomasine
Christine f. Buntzen, hvem han havde ægtet 7. Maj 1790, findes
ovfr. (VI, 401) en egen Biografi.
I Paris fik H. Ansættelse i Bureau des traducteurs under
Udenrigsministeriet. Ved sine solide Kundskaber, sin Arbejdsevne
og sin Samvittighedsfuldhed vandt han snart den bekjendte Talleyrand
og efter ham de andre Udenrigsministres Velvilje. Men under
de meget forandrede Forhold efter Napoleon I’s Fald fik han 1. Jan.
1817 en hæderlig Afsked med 3000 Frs. i Pension. En stor Glæde
nød H. et Par Aar efter ved at modtage sin Søn Johan Ludvig,
der som ung Dr. phil. kom til Paris. Han søgte at gjøre ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
