- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
294

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helgesen (Hellisen), Laurids, -1551 -, religiøs Sværmer - Helgesen, Poul, -1523-, Lektor, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aaret efter førtes som Fange til Visborg Slot paa Gulland. Her
er han formodentlig død.

Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. IV, 71 ff.

H. F. Rørdam.

Helgesen, Poul, —1523—, Lektor, Forfatter.
Selv skriver han sig Paulus Heliæ (Eliæ); paa Dansk skrives hans Navn af
Samtiden: P. Heliesen (ɔ: Heljesen), Hellissen, Helgesen (udtales Heljesen).
Han var født i Varberg i Halland o. 1480; Faderen var dansk,
Moderen svensk. Sin første Uddannelse fik han i det nærliggende
Skara, hvor han selv med Tak ihukommer «Mester Svend» (senere
den første evangeliske Biskop der) som sin Lærer. For øvrigt
kjender man ikke videre til hans Uddannelse, før man ved Aar
1517 træffer ham som Munk i Karmeliterklosteret i Helsingør,
hvor Ordenens daværende dygtige Provinsialmester, Dr. Anders
Christensen (III, 451), vistnok har haft ikke ringe Indflydelse paa ham,
ligesom han ogsaa her traf sammen med den lærde Frands Wormordsen
fra Amsterdam. Selv blev han stærkt greben af Tidens humanistiske
Dannelse; den lærde Erasmus fra Rotterdam blev hans Forbillede;
klassiske Studier fik han Interesse for og skriver ogsaa selv
et i det hele flydende Latin. Da den pavelige Legat Arcimboldus
paa en fræk Maade ledede Afladshandelen i Danmark, vakte disse
Misbrug i høj Grad P. H.s Forargelse; allerede 1517 — før Luther
— udgav han paa Latin en Tale mod Romerkirkens Misbrug.

Med Glæde hilste P. H. derfor Luthers Fremtræden; ligesom
denne lagde han Vægt paa en mere frugtbar Bibellære end den
tørre Skolastiks Spidsfindigheder og havde et aabent Blik for
Kirkens Mangler. Da Christian II, der havde lagt Mærke til det
helsingørske Klosters gode Kræfter, kort efter at Dyveke havde
fundet sit Hvilested i Klosteret, havde skjænket dette St. Jørgensgaard
ved Kjøbenhavn, for at Klosteret i sit paatænkte nyoprettede
Kollegium i St. Pederstræde («Hvide Kloster», nu Valkendorfs
Kollegium) kunde uddanne unge Mænd til at virke i Kirkens og
Videnskabens Tjeneste, blev P. H. udset til den nye Stiftelses Styrer og
tillige Lektor i Theologi ved Universitetet (1519). Han samlede
ved sit vækkende Foredrag og sin hele Personlighed her om sig
en Række yngre Mænd, der senere fik ikke ringe Betydning.

Men Forholdet baade til Luther og Christian II ændredes snart.
Da Luther fuldstændig brød med den katholske Kirke, kunde Lektor
P. lige saa lidt som Erasmus følge ham længer; han kom til
at staa for P. H., der holdt stærkt paa Avtoriteten, som en oprørsk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free