Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heltzen, Eugenius Sophus Ernst, f. 1818, Amtmand og Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højesteret, 1845 Kammerjunker og 1846 Avskultant i
Rentekammeret og var som saadan flere Gange
konstit. Amtmand, bl. a. Stiftamtmand i Aalborg
Okt. 1846-Juli 1847. I Dec. l848 blev H. Sekretær
hos Indenrigsministeren og i Sept. 1849 tillige
Kommitteret, men efter Slaget ved Isted i Juli 1850
blev han (fra først af som konstitueret) Amtmand
over Aabenraa Amt samt kort efter ogsaa over Als
og Ærø. For at vinde Fodfæste i Befolkningen kjøbte
han 1854 de store adelige Godser Søgaard og Aartoft
i Lundtoft Herred (med o. 2400 Indbyggere og efter
Bøndergodsets Afløsning med 2200 Tdr. Land). Han
blev ogsaa 1856 valgt til Medlem af Rigsraadet, hvor
han sluttede sig til det konservative Helstatsparti
og bl. a. affattede dettes Erklæring i Okt. 1859
imod Fællesforfatningens Ophævelse for Holsten og
Lauenborg; ligeledes stemte han 1858 imod Kjøbenhavns
Søbefæstning og 1863 imod Novemberforfatningen
samt tilraadede indtrængende Kongen at kalde denne
tilbage for at undgaa den truende Krig og Monarkiets
Opløsning. Under Krigen 1864 forblev H. i sit Embede,
indtil han 28. Juni, Dagen før Alses Indtagelse,
blev afsat og udvist af Landet som mistænkt for at
have staaet i Forbindelse med den danske Hær.
Da han var kommen til Kjøbenhavn, fik han 8. Juli det
Hverv at danne et nyt Ministerium under C. Moltkes
Forsæde; men dets Sammensætning blev helt anderledes,
end han havde ønsket, og kun ugjærne overtog
han Justits- og Kultusministerierne i Steden for
Indenrigsministeriet, der var ham tiltænkt, og som
allerede 2 Gange tidligere var blevet ham tilbudt
(af Bluhme 1852 og af Bang 1856). Hans politiske
Fortid og hans udpræget royalistiske Holdning, der
ogsaa kom til Syne under Straffelovens Behandling
i Rigsdagen, vakte hos det nationalliberale Parti
Mistanke om, at han vilde bruge Helstatens Ophør
til at indføre Enevælde paa Fællessagernes Omraade
og derved fremtvinge Indskrænkninger i Grundlovens
Friheder. H. vilde tvært imod skyde Rigsraadet til
Side som unaturligt efter Hertugdømmet Slesvigs Tab og
gjenoprette Juni-Grundloven i dens fulde Myndighed,
kun med nogle mindre Ændringer, i det han haabede
derved at vinde Landbefolkningens Hengivenhed for det
nye Kongehus. Samtidig ønskede han ved at afskaffe
Embedsmændenes politiske Valgbarhed at lamme det
national-liberale Parti, mod hvilket han nærede Uvilje
og Mistro. Denne gjorde ham i Jan. 1865 til Offer for
en Intrige, i det J. J. Hansen (s. ovfr. S. 9) for
at opnaa Tilladelse til et nyt Ophold i Paris tilbød
at overgive H. Breve fra flere af Partiets fremragende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
