- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
386

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herholdt, Johan Daniel, f. 1818, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lorentzen (f. i Aabenraa 25. Maj 1783, d. 6. Juli
1823). H., som fødtes i Kjøbenhavn 13. Marts 1818,
var først bestemt for Studeringerne, men efter
at han uden Held havde besøgt forskjellige Skoler,
bl. a. i et Aar Metropolitanskolen, kom han efter sin
Konfirmation i Lære hos Tømmermester J. Breede, blev
Svend 1837 og arbejdede som saadan til 1840. I denne
Periode boede han sammen med en ældre Broder i en af
Christiansborg Slots Sidebygninger, hvorfra der var
Udsigt til Byggepladsen for Thorvaldsens Musæum; han
fulgte med Interesse Opførelsen af dette monumentale
Værk, og det er sandsynligt, at denne Omstændighed
har bestemt hans Livsbane. Samtidig gik han i de
ledige Maaneder, som den Gang vare temmelig hyppige
for de unge Haandværkssvende, paa Kunstakademiet
om Aftenen og paa Tegneskole om Dagen, først hos
Hetsch, senere hos Bindesbøll. Af den første lærte
han korrekt Tegning og Kjendskab til den antike Stil,
af den sidste Kjærlighed til Kunsten uden Hensyn til
Stilen og Respekt for en Kunstners Arbejde, i det
han med Opmærksomhed fulgte Udførelsen af Tegningerne
til Musæet, som atter og atter omarbejdedes, før de
tilfredsstillede Mesteren.

I Aaret 1841 brændte en Del af Throndhjem, og H. rejste da
der op for at faa Arbejde; han blev der fra Maj 1841 til Juli 1842
og opmaalte samtidig større Partier af Domkirken. 1843
opmaalte han St. Knuds Kirke i Odense, og der fra
drog han til Hamborg, som ogsaa var blevet hærget af
en større Ildebrand. Her fik han bl. a. Arbejde ved
Altona-Kieler-Jærnbanen, og sammen med sin Landsmand
Arkitekt Walther tilbragte han et Par fornøjelige og
glade Ungdomsaar. Efter en lille Rejse i Nordtyskland
og et Ophold i et Par sønderjyske Byer vendte han
1845 tilbage til Kjøbenhavn for at fuldende sine
Akademistudier; han havde 1842 vundet den lille
Sølvmedaille for «Et Hospital», og han vandt 1846 den
store og endelig 1849 den lille Guldmedaille for «Et
Invalidehotel». Samtidig ernærede han sig ved at
tegne for Haandværkerne, og Indtægterne vare ikke
store. 1849 foretog han en Rejse Landet rundt for
at studere Avlsbygninger, 1850 opmaalte han Kronborg
Slotsgaard og undersøgte adskillige Landsbykirker,
bl. a. Fjenneslevlille, Uvelse og Merløse, som den
Gang vare helt ukjendte og egentlig kun interesserede
Høyen. 1851 rejste han til Visby paa Gulland og
udgav senere (1852) et lille Hæfte med lithograferede
Tavler: «Helligaandskirken i Visby paa Gulland, med
Forklaring af N. Høyen, udg. af Selskabet for nordisk
Kunst». Han berejste en Del af Sverige og foretog
endelig 1852-54 sin store Udenlandsrejse til Italien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free