Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hielm, Jonas Anton, 1782-1848, norsk Jurist og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begivenhederne i Norge 1814 kaldte ham tilbage til
Fædrelandet, hvor han s. A. blev Højesteretsadvokat,
1815 konstit. Docent i Lovkyndighed (hvilken sidste
Stilling han dog kun indehavde til 1816) og 1820
Regeringsadvokat. l 1815-21 fungerede han efter
Stortingets Valg som Statsrevisor. Som Sagfører
udviklede H. til Fordel for sine Parter en Kløgt
og Opfindsomhed, som skaffede ham en stor Praxis
og megen Anseelse; men det kunde stundum træde
skarpt frem, at han ikke var fri for visse den Gang
til Professionen hørende Skjødesynder og var lidet
kræsen i Valget af Midler, naar hans Lidenskabelighed
var vakt. Afgjørende for hans hele Liv blev hans
Forhold til de Trykkefrihedsprocesser, som i 1821
af Regeringen anlagdes i Anledning af 2 Artikler i
«Nationalbladet», der begge egentlig bestode af Optryk
af en Brochure af Chr. M. Falsen fra 1814 (jvfr. V,
60), men vare forsynede med ondskabsfulde Noter,
som vare anlagte paa at forhaane og mistænkeliggjøre
dels Kongen og Regeringen, dels Falsen selv. For
disse Noter blev hans Broder, Boghandler H. A. H.,
der var «Nationalbladets» Udgiver og ikke vilde
opgive Forfatteren, ansvarlig. Den sidst anlagte af
Sagerne, «Komplimentsagen», hvorfor H. A. H. ved
Underretten var dømt til 2 Maaneders Tugthus og
ved Overretten til Landsforvisning, kom først under
Paakjendelse i Højesteret. For at redde Broderen,
som han paastod, formaaede J. A. H. om Morgenen,
da Sagen skulde procederes, en paa Akershus Fæstning
hensiddende «Slave», Kreydahl, til at udgive sig for
Forfatter af begge de anklagede Stykker. Slavens
efter hans Koncepter nedskrevne og antedaterede
Erkjendelse tilstilledes Aktor, men det lykkedes
ikke at standse Sagens Gang, og H. A. H. dømtes
til Fængsel paa Vand og Brød, som ved Benaadning
formildedes til Arrest. For J. A. H.s Vedkommende
havde det passerede strax den Følge, at han som den,
der havde tabt Kongens Tillid, suspenderedes som
Regerings- og Højesteretsadvokat og sattes under
Tiltale for sit Forhold til Kreydahl. I den anden Sag
(«Profetisagen») var H. A. H. ved Under-og Overretten
bleven dømt til Landsforvisning. Efter at denne Dom
var indstævnet for Højesteret, opgav han Broderen som
den egentlige Forfatter. I Højesteret blev derefter
H. A. H. 1823 frifunden for Justitiens videre
Tiltale, men i Dommen forbeholdtes Justitiens Tiltale
mod J. A. H. Højesterets Dom af 13. Sept. 1825,
som omfattede begge de mod J. A. H. anlagte Sager,
gik ud paa, at han for Misbrug af Trykkefriheden og
for sit Forhold til Kreydahl dømtes til en Mulkt af
500 Sp. Dlr. Forfatterskabet til Noterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
