Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hielmstierne, Henrik, 1715-80, Gehejmeraad, Bogsamler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige til sin Afskedigelse her fra 1771 under Struensees Regimente.
1744 blev han Assessor i Højesteret. Næppe havde Langebek 1745
stiftet Selskabet for Fædrelandets Historie og Sprog («det lille
Selskab»), før H. lod sig forstaa med gjærne at ville optages som
Medlem i dette, og hans Ønske herom blev villig imødekommet;
han var da et virksomt Medlem af Selskabet lige til sin Død.
Da hans Fader ved Sygdom var forhindret i selv at styre sit
store Gods Vesterbygaard ved Kalundborg, overtog H. i Foraaret
1745 dets Bestyrelse og begyndte at lægge sig efter Landvæsenet.
Ved Faderens Død s. A. blev han Ejer af Godset. 3. Febr. 1747
ophøjedes han i Adelstanden med Navnet Hielmstierne, og 4. Avg.
s. A. ægtede han Andrea Kirstine Kjærulf af adelig Byrd (f. 19. Jan.
1730, d. i Kjøbenhavn 19. Okt. 1806), Datter af Kancelliraad Søren K.
(d. 1730) og Johanne Marie f. Bentzon. Ved dette Giftermaal blev
H. Ejer af Mølgaard i Aalborg Amt og Holmgaard i Viborg Amt,
men solgte dem begge allerede Aaret efter. Han steg nu fra den
ene Værdighed til den anden. Ved Frederik V’s Salving 1747 blev
han Justitsraad, 1760 Etatsraad, 1766 Konferensraad, 1774 Ridder af
Danebrog og tog til Symbolum: «Gloria in obseqvio». 1776 blev
han Justitiarius i Højesteret, hvilket Embede han beklædte til sin
Død, 1777 Gehejmeraad. I Videnskabernes Selskab blev han Præses
1776 og Aaret efter Æresmedlem af Kunstakademiet. Han døde
i Kjøbenhavn 18. Juli 1780.
I sine forskjellige Embedsstillinger vandt H. almindelig
Højagtelse for Retsind, Dygtighed og utrættelig Flid. Luxdorph kaldte
ham i det latinske Epigram, han satte under hans Billede, «en
uforfærdet Hævder af Sandhed, et Forbillede paa Dyd og en Mand,
som altid satte Fædrelandet over sin egen Person». Suhm
fremhæver, ved Siden af hans Duelighed, hans Paalidelighed og
Trofasthed. Jacobi holdt Sørgetale over ham i Videnskabernes Selskab
og stillede i denne «sin Velgjører og sin Ven» meget højt. H.
var ikke produktiv som Forfatter. Nogle enkelte haandskrevne
Ungdomsarbejder ere nævnte ovenfor. Trykt haves kun nogle
Lejlighedstaler. Et Udkast til en Lovtale over Gram, oplæst i
Videnskabernes Selskab, blev efter hans Død trykt i Suhms «Nye
Samlinger» IV, 165 ff. Sammen med Luxdorph og Langebek foranstaltede
han Udgaven 1751 af O. Worms latinske Brevvexling. Hans Haandskrift
og Orthografi vare paafaldende slette og skjødesløse; men hans
lærde Brevvexling var meget vidtstrakt baade i yngre og ældre
Aar. Det havde fra hans tidlige Ungdom været en Trang hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
