Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoffmann, Gottfried, -1687, Officer - Hoffmann, Henrich Bernhard Martin Johannes, f. 1844, Billedhugger - Hoffmann, Johan Anton Frederik, 1818-64, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han i den Skaanske Fejde. 1657 fik han Bestalling
som Kapitajn, og han var i 1675 Oberstlieutenant og
i 1679 Generalkvartermester. I 1680-81 benævntes han
Inspektør over Fæstningerne eller Generalingeniør. Da
den danske og den holstenske Fortifikationsetat
– den første faste Organisation af det militære
Ingeniørvæsen i Kongeriget og Hertugdømmerne –
oprettedes 6. Nov. 1684, blev H. Chef for den
danske Etat og for sammes 1. Kompagni, og i 1685
udnævntes han tillige til Oberst og til Kommandant
i Citadellet Frederikshavn. Han døde 15. Febr. 1687.
V. E. Tychsen.
Hoffmann, Henrich Bernhard Martin Johannes, f. 1844, Billedhugger.
J. H., Søn af Skræddermester H. i Slesvig, er født i Slesvig By 17. Juli 1844
og kom som ungt Menneske til Kjøbenhavn for at
uddanne sig til Kunstner, dels ved Kunstakademiet,
dels under H. V. Bissens Vejledning (1862). Han
gjennemgik Akademiets Skoler og vandt i 1866
dets mindre Guldmedaille for «Odysseus’ Kamp med
Hjorten»; Aaret før var han første Gang Udstiller
med en «Griffenfeld». En «Vesta», som senere
udførtes i Bronce til Grev Moltke, var udstillet i
1872. Akademiets Rejsestipendium havde han i 1874-75
og har siden den Tid, med kortere Afbrydelser,
opholdt sig i Italien: han ægtede 1877 Anna Louise
Müffelmann Adoptivdatter af Overlæge M. Til Marmorkirken
har H. modelleret 2 af de kolossale dekorative
Statuer, hvormed den øvre Omgang er smykket, nemlig
«Elias» og «Benedictus», og i 1892 udstillede
han 2 Marmorstatuer, «Psyche» (tilhører den
kgl. Malerisaml.) og «En ung Pige», den sidstnævnte
med en diskret Farvebehandling af Marmoret. For
øvrigt har han kun udstillet nogle Buster.
Weilbach, Konstnerlex.
Ph. Weilbach.
Hoffmann, Johan Anton Frederik, 1818-64, Officer,
født 28. Juni 1818 i Frederiksstad og Søn af
derværende Borger J. F. P. H. (f. 1795 d. 1839)
og Marie Elisabeth f. Maniens (f. 1795 d. 1872),
blev Kadet 1832, Sekondlieutenant ved oldenborgske
Infanteriregiment 1837, forsat til 7. Bataillon
1842 og s. A. forfremmet til Premierlieutenant ved
2. Bataillon. Ved Siden af sin militære Uddannelse
havde H., der var af en virksom Natur og fortrinlig
praktisk anlagt, fundet Lejlighed til at sætte sig ind
i Landinspektørforretninger og forskjellige Forhold
vedrørende Jærnbaneanlæg, og i 1846 lod han sig stille
uden for Nummer i Hæren og medvirkede under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>