- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
493

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF)

[Read further instructions below this scanned image.]

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1815, i det han dog først kom i Nummer 1823. Men allerede
forinden var han udnævnt til Lærer i Historie og Geografi samt
Mathematik ved Artillerikadetinstituttet, hvornæst han blev
Premierlieutenant 1827 med Aldersorden først fra 1830. H. vilde gjærne
have indtraadt som Elev paa den i 1830 oprettede kgl. militære
Højskole, men i Steden for ansattes han som Lærer ved samme,
først i Fysik og fra 1831 tillige i Kemi. Som saadan udgav han
«Ledetraad ved Forelæsningen i Fysik ved den kgl. militære
Højskole» (1830-32) og en Ledetraad i Kemi (1832), hvilke dog ikke
findes i Boghandelen. I 1837 fik han reserveret Anciennitet som
Kapitajn, hvilken Karakter han opnaaede 1840, og i 1842 udgav
han «Anvisning til ved Hjælp af den galvaniske Kobberudskilning
at mangfoldiggjøre en med Pen eller Ridsefjeder udført Skrift eller
Tegning (Galvanografi)», hvilken Afhandling ikke alene blev oversat
paa Tysk, men tillige s. A. lod ham blive Medlem af det kgl.
danske Videnskabernes Selskabs fysiske Klasse; senere blev han
ogsaa Medlem af det kgl. norske Videnskabernes Selskab og af
Bestyrelsen for Efterslægtselskabets Skole.

H., som i 1840 var bleven sat à la suite med Bibehold af sin
Gage og i 1849 havde faaet Majors Anciennitet, udnævntes s. A.
til Chef for Laboratorieetaten, hvilken Stilling han dog først overtog
næste Aar efter Afgangen fra Højskolen. Ved Laboratoriet
arbejdede han meget med Skydebomuld, hvorom han ogsaa skrev
Artikler i «Berlingske Tidende». Han blev kort Tid efter Medlem
af en Kommission angaaende den polytekniske Læreanstalts og den
militære Højskoles Forening og havde som saadan Andel i 2
Forslag til Kirke- og Undervisningsministeriet om Ordningen af den
højere mathematiske og naturvidenskabelige Undervisning i praktisk
Retning (1852). I 1852 erholdt han Oberstlieutenants Karakter og
blev i 1853 fungerende og det følgende Aar virkelig Kommandør
for Landkadetkorpset. Han var afholdt af Kadetterne, hvem han
bibragte Interesse for Fysik og Kemi, men kunde ikke hindre, at
Landkadetkorpset opløstes 1. Nov. 1861, hvorefter han det næste
Aar stilledes à la suite i Hæren og udnævntes til Oberst. I 1865
benaadedes H. med Kommandørkorset af 1. Grad af Danebrog,
fik i 1868 tillagt Rang i 2. Klasse og døde 19. Dec. 1874. – Han
indtraadte 3. Maj 1826 i Ægteskab med Helene Cecilie Hoffmann,
Datter af mathematisk Instrumentmager H.

Erslew, Forf. Lex.

P. N. Nieuwenhuis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free