Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoffmeyer, Niels Henrik Cordulus, 1836-84, Meteorolog - Hoffory, Johan Peter Julius, f. 1855, Sprogforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der noget tilbage, som H. tidlig havde faaet Øjet op for. Saa
snart det blev klart, at Retningen fra Vest mod Øst var en
Grundlov for Vejrets Bevægelse, havde man fra alle Sider følt, hvilken
Hindring det brede Atlanterhav var. Vejrforandringer ved Amerikas
Østkyst, som i god Tid meldtes telegrafisk, undergik paa Vandringen
over Havet Saadanne Omskiftelser, at Efterretningerne havde tabt
al Værd. H. havde, ved tidlig at inddrage Observationer fra
Færøerne, Island og Grønland i sine grafiske Fremstillinger, ført
Beviset for, at der findes visse konstante Midtpunkter for
Luftbevægelsen netop i Havet mellem de nordiske Bilande og Evropas
vestlige Kyster, saaledes at en telegrafisk Forbindelse med hine
Bilande, en anden med de azoriske Øer vilde sætte Meteorologerne i
Evropa og Amerika i Stand til, i det mindste tilnærmelsesvis, at kjende
Lufttrykkets Gang over Atlanterhavet. Denne med genial Intuition
grebne Tanke fremsatte han i en paa Grundlag af de synoptiske
Kort given «Etude sur les tempétes de l’Atlantique septentr. et
projet d’un service télégr. international rélatif à cet océan».
Iværksættelsen af denne Tanke vilde have ydet Vestevropas Kyster og
Skibsfart en Betryggelse, som ellers kun kunde tænkes, hvis Naturen
havde skabt et fast Punkt i Atlanterhavet 100 Mile vest for Irland.
Men det blev des værre kun en Arv, H. har efterladt den meteorologiske
Verden, og den har endnu ikke indfriet den; thi midt i
sin Alders Blomst og sin Krafts usvækkede Fylde blev H. atter
angrebet af et Hjærteonde, som hans gamle Sygdom, Gigtfeberen,
havde skabt, og efter faa Dages Sygeleje døde han 16. Febr. 1884.
– Han var i 1866 bleven gift med Louise Hauberg, Datter af
Etatsraad, Assessor pharm. Jørgen Christian H. og Margrethe Sophie
f. Arboe.
Illustr. Tid. 1884, Nr. 1274.
Geogr. Tidsskr. VII, 83 ff.
Ph. Weilbach.
Hoffory, Johan Peter Julius, 1855-97, Sprogforsker.
Julius H. er født i Aarhus 9. Febr. 1855 af Forældrene Kjøbmand Peter
Julius H. (af ungarsk Æt) og Ane Margr. Ulrikke f. Lunne. Allerede
som Skolediscipel drev han ivrige Sprogstudier og vakte bl. a. K. J.
Lyngbys Opmærksomhed. 1872 blev H. Student fra Aarhus, bestod
1878 Magisterkonferens i nordisk Filologi og studerede derefter i
Tyskland (Berlin og Strasburg); 1883 vandt han den filosofiske
Doktorgrad ved Kjøbenhavns Universitet for sin Afhandling:
«Oldnordiske Konsonantstudier», men vendte tilbage til Berlin, hvor
han s. A. blev Docent i nordisk Filologi og almindelig Fonetik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>