Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hojer, Andreas, 1690-1739, Historiker, Jurist, administrativ Embedsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da han fra Barndommen af havde været noget svagelig. Men
skjønt han i den berømte Stahl og hans Discipel Alberti fandt
Lærere efter sit Sind, der indviede ham i «den praktiske Medicin»,
kunde den Sysselsættelse med Menneskets legemlige Natur, som
Lægevidenskaben førte ham ind paa, dog ingenlunde tilfredsstille
hans søgende Aand; samtidig studerede han derfor ogsaa Moral,
Historie, Natur- og Statsret, og i Professor Christian Thomasius
fandt han en Vejleder til rationel Betragtning af Livet i Staten og
Folket, som bidrog til at udvikle den ham iboende Drift til at
gjøre sig uafhængig af videnskabelige Avtoriteter og at se med
egne Øjne. I Pietismen saa han ogsaa en Forbundsfælle i Kampen
mod den da endnu herskende orthodox-lutherske Theologi, af hvilken
han følte sig frastødt, vistnok fordi han allerede fra Hjemmet
var paavirket af den konfessionelt-indifferente, ethiske Retning, der
i sin Tid havde haft en kraftig Talsmand i Sønderjyden Georg
Calixt i Helmstedt (III, 338).
Udbruddet af den nordiske Krig 1709 bragte imidlertid
Forstyrrelse i H.s Studieplan. Af økonomiske Grunde maatte han
tænke paa at begive sig hjem. Dog fik han Lejlighed til et
Ophold ved Universitetet i Wittenberg. Fra Hjemmet gjorde han
forskjellige Rejser, altid med et aabent Øje for det politiske og
sociale Livs forskjellige Forhold og baade hjemme og ude sysselsat
med Studier af forskjellig Art. 1713 kom han til Kjøbenhavn, som
han for øvrigt ogsaa tidligere synes at have besøgt, og i Juni 1714
blev han immatrikuleret ved Universitetet. Som ved et Tilfælde
blev han af Gehejmeraad J. G. Holstein antaget til Lærer for hans
2 yngre Sønner, og derved knyttedes han for bestandig til Danmark,
hvis Historie og Sprog han, skjønt tysk dannet og levende i et
tysk talende Hus, kom til at omfatte med en Kjærlighed, der er
saa meget mærkeligere, som han var født gottorpsk Undersaat.
Ved Flid og Duelighed og sin i den inderste Grund brave og
retsindige Tænkemaade vandt H. snart en Yndest og Agtelse i det
Holsteinske Hus, der senere blev af stor Betydning for ham som
Værn mod de heftige Angreb, som hans noget fremfusende og
selvbevidste Brud med tilvante Synsmaader udsatte ham for. H. var
nemlig en ung Mand, der, følende sig i Besiddelse af betydelige
Evner i forskjellig Retning og rig paa reformatoriske Ideer, havde
Lyst til at gjøre sig gjældende og at komme frem. Et Forsøg,
han 1717 gjorde paa at blive Professor i Medicin ved Kjøbenhavns
Universitet, mislykkedes, da Kongens Livlæge, Justitsraad, Dr. med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
