Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hojer, Andreas, 1690-1739, Historiker, Jurist, administrativ Embedsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skarpsindig, men derhos meget farlig og entreprenant Mand». Da han
ikke mere gik nogen i Vejen, kom hans Fortjenester efterhaanden til
deres Ret, og det blev mere og mere erkjendt, hvilken sjælden
Forening af udmærkede Evner, Virkelyst og kraftigt Initiativ denne Mand
havde besiddet ved Siden af Egenskaber, der vidnede om en
retsindig og gudhengiven Karakter samt en ualmindelig Embedstroskab.
Rørdam, Hist. Saml. og Studier I.
J. Petersen, Den danske Lægevidenskab 1700-50.
H. F. Rørdam.
– A. Hojers egentlige juridiske Forfattervirksomhed begynder
med hans Professur. I 1735 og 1736 fremkom Dissertationerne «De
eo, qvod jure belli licet in minores» og «Idea jurisconsulti Danici»
(overs. og udg. af Sommer 1737). Dette sidste Værk, der var
beregnet paa at udgjøre 13 Kapitler, hvoraf kun de 3 første udkom,
indeholder Programmet for H.s Virksomhed som retslærd. I
3. Kapitel udtaler han: «Efter Naturens og den guddommelige
Rets Kundskab bør en Jurist hos os for alle Ting gjøre sig
den danske og norske Ret vel bekjendt og deraf retteligen danne sig
en ret Sammenhæng af vores indenlandske Lovkyndighed», og det
bemærkes endog, at «den romerske Ret intet hjælper til at lære
den danske Jurisprudens, men snarere hindrer et rent og akkurat
Begreb deraf og indvikler den i alle Haande af den romerske Ret
laante unyttige Spidsfindigheder og Fiktioner». Endelig var det
gaaet op for en retskyndig med fremragende Evner – hvad
allerede Holberg havde udtalt –, at en videnskabelig Behandling
af det nationale Lovstof maatte være Retsvidenskabens
Opgave, og i denne Opfattelse støttedes H. af Mænd som I. Rosenkrantz
og H. Gram. Ved Gjennemførelsen af dette sit Program
blev H., som det tidlig erkjendtes, den dansk-norske Retsvidenskabs
Stifter. Hans Kollegier over den danske og norske Proces
(udg. af Hagerup 1742, af Hedegaard 1764, 1769) og forskjellige
utrykte Forelæsninger – særlig omtaler Eftertiden hans exegetiske
Forelæsninger over Lovens 1. Bog, Kap. 1-9 –, til Dels ogsaa
hans Forelæsninger over Jus publicum («Statsret for Danmark,
Norge og Fyrstendømmerne», overs. og udg. af Bredsdorff 1783)
ere i den af ham anviste Retning banebrydende og overraskende
ved en for Tiden usædvanlig Friskhed, Klarhed og naturlig
Skarpsindighed. Det er ikke at undres over, at saadanne Arbejder
fremkaldte Disciple som Kofod Ancker og Stampe. H.s Interesse for
Retsvidenskaben antages ogsaa at have fundet Udslag i væsentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
