Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holm, Christian, 1807-76, Handelsmand - Holm, Christian Christopher Gøttsche, 1796-1848, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holm, Christian Christopher Gøttsche, 1796—1848, Officer,
er født 23. Marts 1796 paa Donse Krudtmølle og Søn af daværende
Mølleejer Christian H., senere Organist og Chef for et Borgerkompagni
i Helsingør. Moderen hed Frederikke f. Gøttsche. H.
fik sin første Undervisning i Latinskolen i Helsingør og var
bestemt for Studeringerne, men det viste sig, at han havde en
udpræget Lyst til Militærstanden, og i sit 13. Aar fik han Tilladelse
til at indtræde som Frikorporal paa Militærinstituttet, hvorfra han
overgik til Kadetakademiet. Efter i 1812 at have taget en fortrinlig
Examen udnævntes H. til Sekondlieutenant ved sjællandske Jægerkorps,
ved hvilket han — der havde nyttet Tiden efter Fredslutningen
i Kiel til (1816) at underkaste sig Landmaalerexamen og i
1817 forrettede Tjeneste ved Auxiliærkorpset i Frankrig — 1823
blev Premierlieutenant og Adjudant, 1831 Kapitajn. 1842 blev H.
forsat til det da oprettede i. Jægerkorps, der garnisonerede i
Kjøbenhavn. Han gjorde sig her bemærket ved sin fremragende Duelighed
som Troppefører i Marken og ved sit udstrakte Kjendskab til
Tjenestens forskjellige Grene, hvoraf Krigsbestyrelsen drog Nytte
ved bl. a. at give ham Sæde i de Kommissioner, der havde at
tage Spørgsmaalet om Infanteriets Bevæbning og Udrustning under
Overvejelse. Af sine undergivne var H. i høj Grad afholdt, og
Kammeraterne saa op til ham med Tillid. Dette viste sig paa en
opsigtvækkende Maade i 1846, i det han udvalgtes til selv anden
at overbringe Christian VIII et Andragende fra Kjøbenhavns
Garnisons Kapitajner om, at der i Steden for de gjældende
Avancementsbestemmelser af 1842 maatte blive udarbejdet nye. Det er
betegnende for den Anseelse, H. nød, at det Rygte fandt Tiltro, at
Tscherning ved Krigens Udbrud i 1848 havde tilbudt ham
Overbefalingen over den aktive Hær, et Tilbud, H.s Beskedenhed dog
havde forbudt ham at modtage. H. forfremmedes til Major strax
efter Hærens Indrykning i Sønderjylland og stilledes til Raadighed
for Avantgarden. Under dennes berømte Kamp 23. April i Slaget
ved Slesvig godtgjorde H., der overtog Kommandoen efter Chefen
Oberstlieutenant Magius’ Fald, paa en glimrende Maade, at han
ikke var bleven fejlagtig bedømt i Fredens Dage. Lige som Slaget
næsten var endt, ramtes han imidlertid af en Geværkugle, som han
selv antog hidrørte fra en civil Mand, og til almindelig Beklagelse
i Hæren paafulgte Døden 12. Maj. Nogle Dage efter kom Efterretningen
om, at han uden for Tur var bleven udnævnt til Oberstlieutenant.
H. var en lille, firskaaren, kraftig bygget Mand med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>