Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmblad, Lauritz Peter, 1815-90, Fabrikant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virksomheden med et Trankogeri, og da Moderen 1842 overdrog ham
Fabrikkerne, havde han større Planer. Tiden vendte sig fra de
gamle, mangelfulde Talglys, og en Stearinlysfabrik var derfor et
tidssvarende Foretagende. Med stor Bekostning anlagde han en
saadan efter de nyeste Principper; i Febr. 1843 solgtes første Gang
Lys fra den, og Afsætningen voxede saa betydelig, at den allerede
i 1847 væsentlig maatte udvides. Og denne Fabrik blev i sin
Retning den centrale her i Landet, med hvilken Tid efter anden
forskjellige, af andre anlagte, Fabrikker forenedes. 1846 og 1861 kjøbte
H. saaledes to mindre Lysfabrikker og i 1880 den af Etatsraad
J. C. A. Bock anlagte Aspske Stearinlysfabrik (s. II, 455). 1845
anlagde H. endnu en Dampoljemølle. Det var en ikke ringe
Virksomhed, han saaledes efterhaanden kom i Spidsen for, og i det
han stadig fulgte med i tidssvarende Udvikling af sine Fabrikker,
fik hans Forretninger efterhaanden et saadant Omfang, at han
troede det rigtigt at tage Borgerskab som Grosserer (1858).
Den dygtige Maade, hvorpaa han ledede sin Virksomhed, blev
imidlertid ikke ubemærket. Andensteds vilde man ogsaa nyde godt
af hans med klog Besindighed forenede betydelige Forretningsdygtighed.
Fra 1846-59 var han saaledes Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn,
1857 blev han Kurator ved Waisenhuset og s. A. Medlem
af Kommissionen til Overvejelse af Foranstaltninger i Anledning af
Pengekrisen, 1860 Medlem af Komiteen for Frederiksborg Slots
Gjenopførelse, 1861 handelskyndigt Medlem af Sø- og Handelsretten
(til 1865) og 1863 Medlem af Bankraadet for Privatbanken. De
ulykkelige Begivenheder i 1864 tyngede hans levende
Fædrelandssind, men da det efter Fredslutningen gjaldt om at
anspænde alle Kræfter, holdt han sig ikke tilbage. I den
betydelige økonomiske Udvikling, som efter en Tids Forløb indtraadte,
blev der da ogsaa lagt stærkt Beslag paa ham. 1870 blev han
Medlem af Bestyrelserne for det forenede Dampskibsselskab og det
store nordiske Telegrafselskab, 1872 for Burmeister & Wains Maskin-
og Skibsbyggeri og 1874 for de danske Sukkerfabrikker, ikke at
tale om, at han i 1883 blev Næstformand og 1886 Formand for
Søforsikringsselskabet «de private Assurandører», 1885 Medlem af
Bestyrelsen for Svitzers Bjærgningsentreprise og 1886 for Nye danske
Brand forsikringsselskab. Overalt lagde man Beslag paa ham, og
overalt blev den høje Mand med det myndige, lidt strænge Udtryk
hørt. Man skattede hans Arbejdsomhed, Retsindighed og Takt.
Og han havde endnu andre Egenskaber. Omkring den efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>