Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Holstein, Johan Georg, 1662-1730, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smuk Mand, der i sin Ungdom havde stærke Lidenskaber, men
efterhaanden igjennem en alvorlig religiøs Udvikling lærte at
beherske dem, uden at der dog fuldstændig kom Harmoni i hans
Personlighed. Han havde flere aandelige Interesser og Kundskaber
paa forskjellige Omraader; men han udmærkede sig mere
ved en vis Soliditet end ved nogen høj Flugt eller Aandrighed.
Alt i alt udviklede han sig til at blive en alvorlig Mand, der stod
stift paa sine Meninger, i det mindste i visse Retninger. Det var
en Tid lang en ret vigtig Rolle, han spillede som Statsmand. Den
Gang Fristelsen kom for Frederik IV til at følge Opfordringen fra
Zar Peter og August II og kaste sig ind i den store nordiske Krig
(1709), bekæmpede han de krigerske Lyster, nærmest af finansielle
Grunde. Den Meningsforskjel, der her havde været imellem ham
og Kongen, hindrede dog ikke denne, som vi have set, i 3 Aar
senere at give ham Plads i Konseillet. Under de mange Haande
Overvejelser, som Krigens skiftende Gang fremkaldte, traadte han
i stærk Modsætning til den Politik, der repræsenteredes af Ditlev
Wibe og Christian Sehested. Som meklenborgsk Adelsmand og
Godsejer var han ikke mindre end mange andre af hans Standsfæller
i hans Fødeegn en ivrig Modstander af den daværende
Hertug Carl Leopold af Meklenborg-Schwerin, der ved sit Giftermaal
med en Broderdatter af Zar Peter var nøje knyttet til denne
og et Redskab for hans Planer om at vinde Indflydelse i Tyskland.
Dette virkede aabenbart til at nære H.s Mistro imod Zaren, der
fra sin Side gjengjældte denne Følelse med en levende Uvilje imod
ham. Der er ingen Tvivl om, at dette havde Indflydelse paa den
for øvrigt i høj Grad overdrevne Mistanke, Peter den store under
sit Ophold i Kjøbenhavn 1716 havde om, at antirussiske Stemninger
havde Magten i de danske Statsraadskredse, en Mistanke, der
bevirkede Opgivelsen af det paatænkte fælles Angreb paa Skaane.
Flere Aktstykker fra hin Tid vidne om den bitre Følelse, H. nærede
imod Zaren som en ganske upaalidelig Forbundsfælle. Under de
sidste Aar af den store nordiske Krig, i hvilke Had og Mistro
umuliggjorde al Samvirken imod Sverige imellem Georg I af
England-Hannover og Peter den store, var han da ogsaa stadig
Talsmanden for, at Frederik IV skulde slutte sig til den engelske
Konge, selv om han derved blev bragt til at maatte skilles fra
Rusland. Det blev til sidst denne Politik, som Kongen valgte,
efter at Zar Peters Underhandlinger paa Aalandsøerne helt havde
berøvet ham Tillid til denne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
