- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
66

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holten, Carl Valentin, 1818-86, Fysiker - Holten, Hans Severin, 1770-1805, zoologisk Forfatter - Holten, Nicolai (Niels) Abraham, 1775-l850; Statsgjældsdirektør og Direktør for Øresunds Toldkammer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

interesserede han sig for mekaniske Problemer, og han har angivet
smukke Løsninger af derhen hørende Opgaver; saaledes hans
Centrifugalregular for Ækvatorialinstrumenter og hans avtomatiske
Vægtskaal. – H. var i Besiddelse af ualmindelig Begavelse i flere
Retninger; hans Interesser vare ogsaa mangesidige; med den fysiske
Litteratur var han meget fortrolig, men ved Siden heraf besad han
ualmindeligt Litteraturkjendskab, ikke mindst for den dramatiske
Litteraturs Vedkommende (Holberg, Shakspeare).

1860 blev H. Medlem af Videnskabernes Selskab; fra 1872-83
var han Direktør for den polytekniske Læreanstalt. 1879 blv han
Kommandør af 2. Grad af Danebrog. Efter C. V. Rimestads Død
blev han 1879 Formand for Arbejderforeningen af 1860. Han døde
1. Dec. 1886 efter et kort Sygeleje. Han var ugift.

Erslew, Forf. Lex.
Fremtidens Nytaarsgave 1887.
Illustr. Tid. XXVIII, Nr. 11.
Nutiden Nr. 534.

C. Christiansen.


Holten, Hans Severin, 1770-1805, zoologisk Forfatter,
Søn af Apotheker i Helsingør (senere Toldembedsmand i Næstved og
Helsingør) Johan H. (f. 1741 d. 1816) og Anna Margrethe f. Abildgaard
(f. 1747 d. 1826), Datter af Arkivtegneren Søren A. Han
fødtes i Helsingør 11. Juli 1770 og fik i Daaben Navnet Johan efter
sin Fader; men ligesom denne kaldte han sig selv Hans. Under
sin Opvæxt og i sin Ungdom var han i Huset hos Stiftsprovst
P. D. Bast (I, 584), der var gift med hans Moster. Som Lærer for
Arveprins Frederiks Børn boede han paa Sorgenfri eller i Lyngby.
Hans eneste litterære Arbejder ere «Danmarks og Norges Favna
eller Dyrhistorie», hvoraf dog kun 1. Hæfte (Pattedyr) udkom (1800),
og et systematisk Avktionskatalog over Chemnitz’ Konkyliesamling
(1802). I 1796 ægtede han Juliane Marie Wittendorff, Datter af
Slotskantor P. A. W. Han døde i Kjøbenhavn 30. Dec. 1805.

Jonas Collin.


Holten, Nicolai (Niels) Abraham, 1775-l850,
Statsgjældsdirektør og Direktør for Øresunds Toldkammer,
en Broder til ovennævnte Hans Severin H., fødtes i Kjøbenhavn 27. Marts 1775. Sin Undervisning fik han i Efterslægtselskabets Skole, kom efter sin
Konfirmation paa det store Rybergske Handelshuses Kontor,
nedsatte sig derefter som Mægler i Kjøbenhavn og erhvervede sig
hurtig – formentlig ved heldige Spekulationer i Statspapirer – en
betydelig Formue, saa at han 1809 kunde kjøbe Lindegaarden i
Horns Herred og 1810 Hovedgaarden Krabbesholm, som han ejede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free