- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
100

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornemann, Jens Wilken, 1770-1841, Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fideikommis til at have Opsyn med dets Skove; men han fik dog
ikke udrettet stort i denne Stilling, da han allerede i Juni 1801
blev udnævnt til Lektor i Botanik ved den botaniske Have, til
hvilken Plads han konkurrerede med C. G. Rafn. Kort efter
(9. Okt. 1801) ægtede han sin Slægtning Marie Judithe Horneman
(f. 1779), Datter af ovfr. nævnte Professor Claus Frees H.; han
havde paa sin Udenlandsrejse vexlet Breve med hende, og
Forbindelsen blev indgaaet, medens H. befandt sig, som han selv
skriver, «paa Pyrenæernes Top». Hans paa den Tid temmelig
ringe Indtægter bleve lidt forbedrede ved, at han valgtes til
Sekretær i Landhusholdningsselskabet, hvilken Plads han beklædte fra
1803-17; men vigtigere var det, at han efter Vahls Død fik
overdraget Udgivelsen af «Flora Danica», som han forestod fra 1805-40,
altsaa i et længere Tidsrum end nogen anden af dette berømte
Værks mange Udgivere. H. interesserede sig særdeles meget for
dette Værk, og for at gjøre Indsamling af Planter til Billederne
foretog han en Mængde Rejser i alle danske Provinser, sædvanlig
ledsaget af Tegneren Bayer, ofte i Selskab med Hofman (Bang),
i Holsten sammen med Professor Nolte og i Norge med Wormskjold
og Christen Smith, som senere blev Professor i Christiania.

H. blev 1808 extraordinær og 1817 ordinær Professor i Botanik
ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han blev almindelig afholdt baade
som Lærer og Kollega, og han uddannede her en hel Stab af senere
bekjendte Botanikere, saasom Chr. Smith, Wallich, Wormskjold,
Lehmann, Schouw, Drejer, Kamphøvener og endelig Liebmann,
som blev gift med H.s yngste Datter. Disse Disciple af H. ere
alle døde, men ogsaa hans Slægtning den nulevende Professor
Joh. Lange kan siges at have nydt godt af H.s Vejledning, i det
han i 2 Aar som ung Student opholdt sig i dennes Hus. Den
botaniske Gartner Holbøll (VII, 537) var H.s Ven og trofaste Støtte
ved Ledelsen af den botaniske Have.

I 1813 blev H. Medlem af Videnskabernes Selskab, i hvis
Skrifter han har meddelt flere Afhandlinger, og af andre
Hædersbevisninger kan nævnes, at han i 1829 blev Etatsraad og ved
Universitetets Jubelfest i 1836 Æresdoktor; at forskjellige Planter
ere opkaldte til Ære for ham, følger af sig selv. I Forening med
H. C. Ørsted og J. Reinhardt udgav han fra 1822-28 «Tidsskrift
for Naturvidenskaberne», og han var derefter Medstifter af
«Maanedsskrift for Litteratur», hvori han meddelte en lang Række
Recensioner; af Saadanne havde han tidligere ydet en Mængde i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free