Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horrebow, Peder, 1679-1764, Astronom og Fysiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige haardt. H., der havde sin store Familie at forsørge, fik strax
nogen Hjælp af sin Velynder Overceremonimester Lerche, der
ogsaa lod Planetmaskinen i Taarnet reparere, forærede H. nogle
Bøger og gav ham fri Adgang til sit Bibliothek. 1730 fik H.
bevilget 300 Rdl. til Reparation af Taarnet og af Instrumenterne,
men der gik lang Tid, inden det kom fuldstændig i Orden, og
det fik aldrig saa gode Instrumenter som de, Rømer og H. havde
konstrueret i Forening. Først 1741 blev Rundetaarn godt indrettet
til Observatorium, da der blev bygget et mindre Taarn ovenpaa,
og det blev forsynet med Ækvatoreal- og Meridianinstrument, men
H.s observerende Virksomhed var nu ringe, medtaget, som han var,
af Alder og Næringssorg. Sine Sønner Christian og Andreas lod
han besørge Observationerne.
H. havde ikke alene været virksom som praktisk Astronom,
ogsaa theoretisk har han udmærket sig. Han opfandt en ny
Methode til at bestemme et Steds geografiske Bredde. Med samme
Instrument observerer man 2 Stjærner med kjendt Deklination,
udvalgte saaledes, at den ene kulminerer lige saa langt syd for
Zenith som den anden nord for Zenith. Observeres først den ene
og derefter den anden ved deres Passage gjennem Meridianen, vil
Instrumentet i begge Tilfælde have samme Hældning mod Syd og
mod Nord, saa Virkningerne af Fejl paa den inddelte Kreds undgaas.
Methoden blev, uagtet dens Godhed, snart glemt og først i
den nyeste Tid funden paa ny af en amerikansk Astronom, Talcott;
den bærer nu begges Navn. Ved Universitetet holdt H.
Forelæsninger over Astronomi og Fysik. Udenlands havde H. et anset
Navn, var Medlem af Videnskabernes Selskaber i Paris og Berlin
(ligesom ogsaa af det kjøbenhavnske), korresponderede med flere
ansete udenlandske Astronomer og blev opfordret af Peter den store,
der besøgte Kjøbenhavn 1716, til at følge ham til Rusland. – Af
hans astronomiske Skrifter ere de vigtigste: «Ars interpolandi» (1731)
og «Basis astronomiæ» (1734-35). En Udgave af hans mathematisk-fysiske
Skrifter udkom 1740-41 i 3 Kvartbind. Hans ovfr. nævnte
Søn Christian maatte fra 1753 overtage hans Arbejde, da han til
sidst var fuldstændig arbejdsudygtig. Han døde 15. April 1764.
Dän. Bibl. VIII, 717 ff.
Giessing, Jubel-Lærere II, 1, 201 ff.
Nyerup, Lit. Lex.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist. IV, 252 ff.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 161 ff.
J. Petersen, Den danske Lægevidenskab 1700-50 S. 99 ff.
Aug. Svedstrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
