Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huber, Georg, -1672-, Latindigter og Musiker - Hude, Anna Sofie, f. 1858, Historiker - Hude, Kristian Karl Tulinius, f. 1860, Filolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hude, Anna Sofie, f. 1858, Historiker.
A. H. fødtes 26. Juli 1858 i Æbeltoft, hvor Faderen, Soph. Vald. H., da var By- og Herredsfuldmægtig; 1862 nedsatte han sig som Prokurator i Roskilde.
Efter at have gjennemgaaet et Kursus for Privatlærerinder overtog
hun en Lærerindestilling ved Borgerskolen i Roskilde, men snart
efter blev det Ønske opfyldt, som hun, lige siden Universitetsstudiet
blev aabnet for Kvinder (1875), havde næret, i det hun blev sat i
Stand til at forberede sig til Examen artium. 1882 blev H. Student;
1887 tog hun Skoleembedsexamen med Historie som Hovedfag. For
Besvarelsen af en historisk Prisafhandling blev der 1888 tilkjendt
hende Universitetets Guldmedaille; det var første Gang, at en
Kvinde vandt den, og H. blev ogsaa den første Kvinde, som
erhvervede sig Doktorgraden ved Kjøbenhavns Universitet, i det hun
1893 forsvarede sit for den filosofiske Doktorgrad skrevne, indtrængende
og skarpsindige Arbejde: «Danehoffet og dets Plads i Danmarks
Statsforfatning». H. ansattes 1889 som Assistent i Rigsarkivet.
Universitetsprogr. ved Reformationsfesten 1893.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
Hude, Kristian Karl Tulinius, f. 1860, Filolog.
Karl H., født 22. Avg. 1860 i Viborg, er Broder til foregaaende. Han dimitteredes
fra Roskilde Kathedralskole 1877 og tog derefter filosofisk Examen
1878 og filologisk-historisk Embedsexamen 1883. Derefter har han
virket som Lærer ved flere kjøbenhavnske Privatskoler, siden som
Timelærer ved Metropolitanskolen, hvor han blev ansat som Adjunkt
1892. 1886 vandt han Accessit for en Besvarelse af Universitetets
filologiske Prisopgave (Talen mod Neaira); senere har han især
kastet sig over Studiet af Thucydid og paa et Par Udenlandsrejser
samlet Haandskriftmateriale til en Udgave af hans Historieværk.
1888 disputerede han for Doktorgraden over en dygtig
Afhandling: «Commentarii critici ad Thucydidem pertinentes», hvori
han forsøgte at bestemme det indbyrdes Forhold mellem de to
Hovedhaandskrifter til Thucydids sidste Bøger; dertil sluttede sig
siden hans kritiske Udgave af «Thucydidis historiarum libri VI-VIII»
(1890). Desuden har han leveret et Par Udgaver til Skolebrug af
nogle Taler af Demosthenes og af Aristoteles’ Skrift om Athens
Statsforfatning. Siden 1892 er han bleven Hovedredaktør af «Nordisk
Tidsskrift for Filologi». 15. Marts 1893 ægtede han i Rom
Wilhelmina Fredrika Margareta Ohlson (f. 7. Avg. 1866 i Malmø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>