Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt, Birgitte Christine, 1682-1761, Salmedigterinde - Huitfeldt, Christoffer, o. 1501-1559, til Berritsgaard, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bielke, fødtes 2. Okt. 1682 paa Elingaard i Onsø Sogn (Smaalenene),
hvor hun ogsaa døde 14. Avg. 1761. 3. Nov. 1713 blev hun paa
Wedellsborg i Fyn gift med nedennævnte Generallieutenant Henrik
Jørgen Huitfeldt. Efter Forældrenes Død skal hun i nogen Tid
have været i Huset hos Grevinde Charl. H. v. Schindel, Kong
Frederik IV’s Elskerinde. C. Deichman omtaler hende som «et
kløgtigt Hoved, munter og beleven» med en «naturlig Gave til
Poesi», og hvis «fleste Kompositioner bestod i artige Sangviser
eller Arier og andre kløgtige Indfald». Dette hendes tidligere,
utrykte Forfatterskab gik næsten alt tabt ved Elingaards Brand
1746, men hvad der har bevaret hendes Navn til Nutiden, er hendes
Salmedigtning, der skal være foranlediget af Markgrevinde Sophie
Christiane af Brandenborg-Kulmbach, Kong Christian VI’s Svigermoder,
der under Kongerejsen i Norge 1733 opfordrede hende til
at anvende sin poetiske Gave til gudeligt Brug. Hun udgav nu
anonymt 1734 «Nogle aandelige Salmer», oversatte fra Tysk.
Samlingen omfatter 28 Salmer, af hvilke 7 findes i den nu brugelige
Landstadske Salmebog. De nyde ikke alene endnu altid Anerkjendelse,
men have netop i den senere Tid vakt fornyet Opmærksomhed.
Efter sin Død har Fru H. givet Sagnet meget at bestille, i det
bl. a. en hel Række Vandresagn er bleven knyttet til hendes Navn.
Personalhist. Tidsskr. VI, 214 ff. 257 ff.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
Huitfeldt, Christoffer, o.1501-1559, til Berritsgaard, Rigsraad.
Hans Fader var Otte Clausen til Krumstrup i Fyn (d. 1529)
og Moderen Barbara Eriksdatter (Blaa) til Berritsgaard, der
overlevede sin Mand i o. 30 Aar. Han er formentlig født paa
Laa-land lige i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede og er tidlig kommen
i Kong Frederik I’s Tjeneste, i det han allerede i 1527 fik Livsbrev
paa vor Frue Kloster ved Ribe (til 1537), ved hvilken Lejlighed
Navnet Huitfeldt første Gang vides anvendt, uden Tvivl en Følge
af Kongens Paalæg til Adelen i 1526 om at antage Familienavne;
Faderen vides kun nævnt med dette Navn paa sin Ligsten. 1531
blev han ved Kong Christian II’s Ankomst til Halland af den
skaanske og sjællandske Adel sendt til Kong Frederik I med
Begjæring om Undsætning; 1532 kaldes han Hofsinde. Om Foraaret
1532 var han blandt de Høvedsmænd, der sendtes med Knud
Gyldenstjerne til Oslo mod Kong Christian II. Under Grevens
Fejde førte C. H. om Sommeren 1534 Skibet «Samson» i Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>