- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
155

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt, Claus, -1590 - Huitfeldt, Hartvig, 1582-1637, til Skjelbred - Huitfeldt, Hartvig, 1677-1748' Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hundermark og ses 1602 at have studeret i Wittenberg. 1616 fik
han Forleningsbrev paa et Kannikedømme i Oslo og et i Hammer
og 1618 paa Sem Gaard paa Eker samt Eker Sogn og Drammens
Tolderi (til 1626). Denne Forlening staar vistnok i Forbindelse
med allerede paabegyndt Bjærgværksdrift paa Eker, og sandsynligvis
maa H. H. under sit Ophold i Tyskland have lagt sig efter dette
Fag. 1620 udnævntes han til Berghauptmand over samtlige
Bjærgværker i Norge, og det paalagdes ham 1621 at lade anstille
Eftersøgninger efter Erts, ligesom han i Forening med Statholder Jens Juel
fik Tilladelse til at optage Bjærgværksdrift paa Steder, hvor Kongen
ikke agtede at lade arbejde. Han foretog ogsaa virkelig en Del
Forsøg paa sin Gaard Skjelbred, hvilke dog ikke førte til noget
Resultat. Ved Kongsberg Sølvværks Anlæg 1624 beskikkedes en
tysk Berghauptmand. 1626 forlenedes H. H. med Mariekirkens
Provsti og Rakkestads Len, hvor han tog Bolig, og som han
beholdt til sin Død om Høsten 1637.

H. H. var en af de i sin Tid hyppigst anvendte Mænd i
offentlige og private Kommissioner, som Mellemmand i Adelens
Retstrætter, ved Skifter og Værgemaal, Mageskifter og Godsbesigtigelser
m. m. og maa paa dette Felt have nydt stor Tillid og
Anseelse. Han var 2 Gange gift: 1. (o. 1607) med Bente Schack,
Datter af Jon Nilsen S. til Skjelbred og Gurun Lauridsdatter
Green, 2. (1622) med Maren Skram, Datter af Erik S. (Fasti) til
Rammegaard og Anne Vind. Hun døde 1675 efter i 1661 at have
ægtet den unge Balthasar Gebhard v. Obelitz. H. H. blev gjennem
sit første Ægteskab Ejer af Skjelbred og senere af Sundsby i
Baahus Len (Grenernes Ættegaard) samt ved det andet af Rammegaard
i Jylland. Hans eneste Barn af første Ægteskab, Margrethe H.
(f. 1608 d. 1683), var gift med Thomas Dyre (f. 1605 d. 1651),
Lensmand paa Dragsmark Kloster, og skjænkede efter at være bleven
en barnløs Enke i 1664 sine Gaarde Sundsby og Aaby i Baahus
Len til studerende ved Gøteborgs Gymnasium, hvilken særdeles
betydelige Gave endnu er bevaret, men som vedkommende Sverige
her ikke nærmere skal omtales.

Danmarks Adels Aarbog 1887, S. 221.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Huitfeldt, Hartvig, 1677-1748, Officer,
fødtes 12. Avg. 1677, uden Tvivl paa Frederikssten, hvor Faderen, ndfr. nævnte Oberst
Tønne H., døde Maanedsdagen efter. Sammen med 2 Brødre, hvoriblandt
den ligeledes ndfr. omtalte Henrik Jørgen H., uddannede H. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free