Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hultmann, Fritz Wilhelm, f. 1820, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestræbe sig derfor, tilsyneladende kun at være sig
selv. I H. fik Theatret en elskværdig Bonvivant og
«jeune elegant», som det ikke havde haft i mange
Aar og ikke senere har faaet erstattet. H.s Omraade
var dog ikke indskrænket dertil alene; ogsaa paa
mange andre Felter forsøgte han sig, og var han
ikke lige fortræffelig paa dem alle, præsterede han
dog meget fortjenstfuldt ogsaa i det højere Drama
og Karakterkomedien. Det viste sig særlig i Sæsonen
1855-56, hvor Heiberg efter M. Wiehes og Høedts Afgang
var nødsaget til at læsse en betydelig Byrde over paa
H.s Skuldre. Han forstod imidlertid at bære den med
Dygtighed. Den paa Scenen saa livsglade Bonvivant har
imidlertid bestandig uden for den været et Stykke af
en Melankoliker, og dette bidrog vel ogsaa til, at han
forholdsvis saa tidlig trak sig tilbage af Frygt for
at overleve sig selv paa Bræderne. Da han 22. April
1868 fejrede sit 25 Aars Jubilæum, spillede han sin
Debutrolle med samme Ungdommelighed og Friskhed som
første Gang, og kort Tid i Forvejen, 7. Marts s. A.,
havde han en af sit Livs lykkeligste Dage, i det
Regensens Beboere hædrede ham, Ikke-Studenten, med
et Gilde til Tak for den smukke Maade, hvorpaa han i
saa mange Aar havde repræsenteret den danske Student
paa Scenen. Fjærn fra alt, hvad der hedder Intriger
og Kabaler, har H. bestandig været en Slave af sin
Pligt som Kunstner og Embedsmand, agtet og skattet
af sine foresatte, bestandig afholdt af sine Kolleger
som af Publikum.
Af hans henved 300 Roller ere følgende de vigtigste:
1843 Zacharias i «Østergade og Vestergade», 1847
Basalt i «Gjenboerne», 1848 Herløv i «Æventyr
paa Fodrejsen», 1849 Oluf i «Dronning Margareta»,
1854 Keiser i «Recensenten og Dyret», 1855 Hammer i
«Nej», 1856 Alexei i «Alexei», Peter i «Capriciosa»,
Klint i «Gjenboerne», 1857 Henning Verner i «Amors
Genistreger», 1860 Octave Delcroix i «Skikkelige
Folk», 1865 Joseph Surface i «Bagtalelsens Skole»,
1866 Møller i «Hr. og Fru Møller», 1867 David Rizzio i
«Maria Stuart i Skotland», 1872 Doktor Johnstrup i «En
Kurmethode», 1873 Doktor Solem i «Christiane», 1875
Grev d’Avenay i «Ildløs i Klosteret», 1876 Marquis
d’Auberive i «Giboyers Søn», 1877 Marquis Boismartel
i «Ferréol». I denne sidste Rolle optraadte han ved
sin Afskedsforestilling 2. Juni 1877 og har siden sin
Afgang fra Theatret atter syslet flittig med Pensel og
Palet. Han er gift med Bertine Vilhelmine f. Branserud
(f. 31. Marts 1825),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
