Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvidt, Laurits Nicolai, 1777-1856, Finansmand, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overlevet Statsform, som snart maatte vige Pladsen for en
konstitutionel Forfatning, og samtidig var han dansk i sin inderste
Kjærne, en begejstret Tilhænger af Nationalitetstanken og af
Sønderjyllands faste Tilknytning til Kongeriget. Som i sit Forretningsliv
saaledes var han ogsaa i sin Politik en selvstændig Personlighed,
en energisk Vilje og en stærk Karakter. Hans Dygtighed,
Grundighed og sjældne Arbejdsomhed ufortalte, var det denne Viljens
og Karakterens Styrke, som førte ham frem i forreste Række og
skabte hans store Popularitet. Det gaar igjennem hele hans Liv,
det offentlige som det private. En Brodersøn af hans Hustru –
Therese Vilhelmine f. Lorck (en Datter af den danske Konsul i
Memel), som han ægtede 1800, og som døde 2 Aar efter deres
Guldbryllup –, fhv. Distriktslæge Jørgen Lorck, der i Tyverne
henlevede sine Drengeaar i Onkelens Hus, har i sine Livserindringer
givet en Skildring af dette Hjem, hvor den ret talrige Børneflok af
Princip blev kjørt i stramme Tøjler: «Hver Morgen Kl. 4 var han
ved sit Arbejde og forlangte, at andre ogsaa skulde være det, og
Kl. 6 kom han selv ind og vækkede os Drenge; for at vi ikke
skulde fristes til at falde hen igjen, blev han gaaende op og ned
ad Gulvet med Hænderne paa Ryggen, indtil vi alle vare oppe
og komne i Klæderne.» Kun ved denne utrættelige Arbejdsomhed
og strænge Regelmæssighed blev det ham muligt at overkomme
sine mange og uensartede Forretninger og endda faa Tid til
kommunal og politisk Virksomhed. Han var en af de «oplyste
Mænd», som 1832 sammenkaldtes for at drøfte Stænderordningen,
valgtes siden til Stænderdeputeret for Kjøbenhavn (1834, 40, 46) og
var, saa ofte han mødte i Roskilde, Vicepræsident. Efter
Christian VIII’s «Nytaarsgave» til Kjøbenhavns Borgere, Anordningen
af 1. Jan. 1840 om Hovedstadens Kommunalbestyrelse, valgtes han
til Borgerrepræsentant og var fra Marts 1841 Forsamlingens Formand
gjennem de bevægede Aar, indtil han i 1853 frabad sig Gjenvalg.
Direktør for Nationalbanken var han fra 1835 til sm D0d, en af
Direktørerne for Kjøbenhavns Sparekasse fra 1836, Medlem af
Kommissionen om den vigtige «Tolvmillionssag» 1838. Ved Siden
heraf var han den første eller dog en af de første blandt de ledende
Mænd, som arbejdede for Frihedens Indførelse og Nationalitetens
Befæstelse. Han var Hovedmanden ved Stiftelsen af Trykkefrihedsselskabet
1835, nan forfattede og overrakte til Christian VIII
Handelsstandens Adresse i Dec. 1839, Borgerrepræsentanternes
Kroningsadresse 1840 og den senere i April 1845, ligesom han var Medstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
