Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingeborg, Dronning af Frankrig, o. 1175-o. 1237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ingeborg, Dronning af Frankrig, o.1175-o.1237.
I. var Datter af Kong Valdemar I og hans Hustru Sophie. Da hun var
giftefærdig, ankom Bisp Stephan af Noyon og andre Sendemænd
fra Kong Philip August af Frankrig for hos Kong Knud at anholde
om hans Søsters Haand. Kong Philip tænkte den Gang paa et
Angreb paa England, hvorfor hans Forslag gik- ud paa, at man
som Medgift for Bruden skulde overdrage ham de danske Kongers
Ret til Englands Trone samt overlade ham Danmarks Hær og
Flaade paa et Aar. Herpaa vilde Kong Knud og hans Mænd
imidlertid ikke gaa ind; dog blev kort efter et Ægteskab aftalt
paa det Vilkaar, at I. bragte en Medgift paa 10000 Mark Sølv.
I. blev derfor sendt til Frankrig ledsaget af et fornemt Følge, i
hvilket var Bisp Peder Sunesen af Roskilde, maaske ogsaa Abbed
Vilhelm fra Æbelholt Kloster, der havde virket ivrig for Ægteskabet.
I. beskrives af alle samtidige som en lige saa yndefuld som
elskværdig Kvinde, from, beskeden og kysk, medens Brudgommen,
der 1190 var bleven Enkemand ved sin Dronning Elisabeth af
Hainaults Død, havde været en lunefuld Ægtefælle, der en Gang
endog havde truet med at ville forskyde sin Hustru; det var jo
ogsaa bekjendt, at Philip var en kraftig og dygtig, men beregnende
og selvraadig Hersker. I. ankom til Amiens 14. Avg. 1193, og
allerede samme Dag fandt Brylluppet Sted; næste Dag kronedes
begge Ægtefæller med stor Højtidelighed. Men allerede under
denne Akt mærkedes Kongens Uvilje mod Bruden; han var bleg
og skjælvede, og næppe var Ceremonien til Ende, førend han
tænkte paa Skilsmisse. Som om Trolddom var paaført ham,
saaledes som Philip senere paastod, havde han fattet en uovervindelig
Afsky for I.; der mumledes om, at Kongen havde fundet legemlige
Fejl hos hende, men dette lader til alene at være Paafund af den
opfindsomme Philip. Han vilde strax sende I. hjem; men de danske
Udsendinger saa vel som I. vægrede sig herved, og nu befalede
Kongen Følget at forlade Landet. Philip søgte derefter at faa
Ægteskabet opløst ved at paavise et efter den kanoniske Ret alt for
nært Slægtskab mellem hans første Hustru, Elisabeth, og I.; et falsk
Stamtræ blev opstillet, og efter at en Forsamling af Bisper og
Baroner, alle lydige Tjenere af Philip og delvis bestukne af ham,
havde besvoret dets Rigtighed, erklærede Ærkebispen af Reims
Ægteskabet for hævet. L, som ikke forstod Fransk, vidste knap
nok, hvad der foregik; da Dommen blev hende forkyndt ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
