- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
336

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacob, -1287, Biskop af Slesvig - Jacob, Greve af Nørrehalland, -o. 1309

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Jacob, –1287, Biskop af Slesvig.
J. var først Provst, blev 1282 Biskop og 1283 tillige Kongens Kansler. Hans Virksomhed falder i en bevæget Tid. Saaledes overværede han i Juli 1282 Rigsmødet
i Nyborg og medbeseglede den af Mødet fremgaaende Haandfæstning.
Ligeledes deltog han i de følgende Aars Danehoffer og i
andre betydningsfulde Møder, som det i Vordingborg 1283, hvor
Erik Glipping maatte bekræfte Grev Jacobs Ret til Nørrehalland.
Paa Danehoffet i Nyborg 1284 stod han i Spidsen for den Kommission,
der fældede Dom i Arvestriden mellem den danske Krone
og Erik Plovpennings Døtre til Gunst for disse. J. døde i April
1287, medens Landet var i Forvirring paa Grund af Erik Glippings
Mord. Han havde været i voldsom Strid med Cistercienserne i
Ry, og det endte med Klosterbrødrenes Fordrivelse (1284). I Følge
Aarbogen fra dette Kloster skal han endog have ladet Munkene
prygle og frarevet dem deres Tiender, hvorfor han «snarere burde
kaldes Tyran end Bisp».

Hans Olrik.



Jacob, Greve af Nørrehalland, –o.1309,
var en Søn af Valdemar Sejers Sønnesøn Niels i hans Ægteskab med Cæcilie, en
Dame af Sunesønnernes Slægt. Efter Faderens Død (1251) fik hans
Sønner ikke deres Arverettigheder til det hallandske Grevskab
anerkjendte, hvad de sikkert have forlangt; det hænger maaske
sammen dermed, at deres Moders anden Mand, Anders Mundskjænk,
i 1267 blev kastet i Fængsel. J.s ældre Broder Niels døde 1271,
og skjønt J. da maa have været mandvoxen, maatte han endnu i
over en halv Snes Aar vente paa sit Grevskab. Først i 1283, da
der havde rejst sig en Opstand i Jylland, som tvang Kong Erik
Glipping til at indsætte Valdemar Eriksen som Hertug i Sønderjylland,
fik ogsaa J. sine Krav indrømmede; hans Frænder i Schwerin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free