Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Jacob Christian, 1811-87, Brygger, Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af det skandinaviske Selskab. Han blev da ogsaa baade
Borgerrepræsentant (1843) og Stænderdeputeret (1846). Men i 1848 gik
han videre end de fleste af hans Meningsfæller, han sluttede sig
til den radikale Fløj. Ved det bekjendte Møde 22. Marts 1848 hos
Professor J. F. Schouw kom han sammen med Jærnstøber
P. F. Lunde. Det radikale Tilsnit var dog næppe af lang Varighed,
og han var det national-liberale Partis sikre Mand, da det i 1854
gjaldt om at bekæmpe det Ørstedske Ministerium. I Juni 1854 var
han en af Indbyderne til Dannelsen af en «Forening til at værne
om Grundloven», i Avg. s. A. blev han Medlem af Folketinget for
Kjøbenhavns 7. Kreds, og han var en af Talerne paa det Kasinomøde,
som kort efter blev afholdt af den nævnte Forening, i hvis
Bestyrelse han fik Sæde. Hvor nær han stod det national-liberale
Parti, kan ogsaa ses deraf, at det var ham, der i Marts 1865
i Rigsraadets Landsting stillede den Forespørgsel til Ministeriet
Bluhme, der indledede Kammerherre Heltzens Fald som
Justitsminister (s. VII, 313). Men altid fulgte han dog ikke sit Parti,
hvad han tydelig viste i 1856-57 ved Behandlingen af det
Lovforslag, der blev til Kjøbenhavns Kommunallov af 4. Marts 1857.
Som Ordfører for det af Folketinget nedsatte Udvalg kæmpede han
i Række med J. A. Hansen. Borgerne skulde i vid Forstand selv
styre deres Stad, Borgerrepræsentationen skulde i sig optage
Magistraten, saaledes at denne ikke blev en afsluttet Forsamling for sig.
Hans Kamp var dog forgjæves, og muligvis har dette bidraget til,
at han ikke i 1858 søgte Valg paa ny. Men 1861-64 er han
igjen Folketingsmand, denne Gang for Kjøbenhavns 1. Kreds, og i
1863 bliver han kongevalgt Medlem af Rigsraadets Landsting, fra
hvilket han, ogsaa som kongevalgt, gik over i den gjennemsete
Grundlovs Landsting, til han i 1871 nedlagde sit Mandat. I ikke
mindre end 14 Aar var han altsaa Medlem af Rigsdag og Rigsraad,
hvor han dog mere spillede en social end en politisk Rolle. I
Perioden fra 1861 var han en af de Rigsdagsmænd, der i Hotel
Royal søgte at samle de forskjellige Partiers Mænd i selskabelige
Sammenkomster.
Saa laa Virksomheden i Kjøbenhavns Borgerrepræsentation
bedre for ham. Han blev Borgerrepræsentant 1843 og allerede
Aaret efter Medlem af Forsamlingens almindelige Komité (det
nuværende staaende Udvalg) ligesom i 1855 dens Næstformand. Og
det skal særlig nævnes, at da Planerne til Byens nye Vand- og
Gasværker i 1854 vare vedtagne, blev han Medlem af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
