Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Peter Vilhelm, 1799-1848, Historiker og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han dimitteredes til Universitetet 1817. I det Liv, som udfoldede sig
i Studenterverdenen, og som gav Anledning til Studenterforeningens
Stiftelse (1820), tog J. Del, og han var Senior i Foreningen 1820-29;
dog forsømte han ikke derfor hverken Embedsstudierne – han tog
juridisk Embedsexamen 1820 – eller Studier af videnskabelig Natur,
ligesom han den Gang som senere fulgte ivrig med den æsthetiske
Litteratur her hjemme og i Udlandet. Imidlertid skred han rolig
hen ad de juridiske Embedsveje: 1820 blev han Volontær i Kancelliet,
1829 Kancellist, 1831 Kancellisekretær, derpaa brød han
nogle Aar ud af Administrationen, i det han 1833 blev surnumerær,
1836 virkelig Assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten, men
da Dommervirksomhed var hans nervøse Natur imod, bøjede han
atter om og blev 1841 Kommitteret i Rentekammeret, s. A.
Justitsraad, 1845 virkelig Etatsraad. J. udførte sin Embedsgjerning med
megen Dygtighed og Samvittighedsfuldhed, men hans Fantasi trængte
til Næring fra mere fjærntliggende Omraader; en naturlig Sporsans
lod ham snart finde Opgaver for sine Evner.
Allerede tidlig havde Samfundsspørgsmaal fra ældre Tider
grebet hans Interesse. Ved i Embeds Medfør at blive bekjendt med
de ældste Kancelliregistranter a han, hvor rigt et Materiale her
forelaa, som kunde bane Vej for en dybere Indsigt i Landets indre
Bygning end den, som Historieskrivningen hidtil havde ydet. Han
fattede Tanken om at fremstille Danmarks indvortes Historie under
Kongerne Christian III og Frederik II, i det han tillige, med den
Modenhed i Planlægning, som altid fulgte ham, bestemte sig for
udelukkende at bygge paa Kilderne fra dette Tidsrum og ikke vilde
lade sig forvilde ved noget Henblik til en forudgaaende eller
efterfølgende Tidsalder. Hans første Afhandling handlede «Om
Selvejergods og de Maader, paa hvilke denne Art af Ejendom overgik
til Fæste under Kongerne Christian III og Frederik II» (1831);
derpaa udgav han «Fremstilling af det danske Skattevæsen under
Kongerne Christian III og Frederik II» (1833); det er en velordnet,
selvstændig og uden Forbillede skrevet Behandling af et vigtigt
Æmne, der kaster Lys over mange Sider af Landets indre
Tilstande. I en Række omfattende Afhandlinger belyste I. «de
kongelige Nathold, Borgelejer og Gjæsteri» (1840), «de danske Kjøbstæders
Borgervæbning og Deltagelse i Krigsvæsenet» (1846) foruden mange
andre Sider af det danske Kjøbstadvæsen i det anførte Tidsrum,
«Falkevæsenet og Falkejagten» (1848) osv. J. henledte ogsaa
Opmærksomheden paa de hidtil lidet benyttede Kjøbstadsarkiver og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
