- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
369

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobson, Albert, 1780-1836, Billedhugger og Ædelstenskærer - Jacobson, Georges Johan Jacob Preben, f. 1832, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Legemsstørrelse og som Intaglio i en Agat. 1817 blev
han Medlem af Akademiet, og i 1829 blev han ogsaa
Medlem af Akademiet i Stockholm. Han var imidlertid
ogsaa, fra 1817, Hofsignetstikker og fik i 1820
Professortitel. Foruden at levere Portrætter i skaarne
Stene og en større Mængde kgl. og adelige Vaabener
i Signeter dyrkede han stadig Billedhuggerkunsten,
navnlig ved Udførelsen af Portrætmedailloner, blandt
hvilke kan nævnes 2 af Akademiets Legatstiftere
Hofraad D. A. Meyer og Malermester J. Neuhausen,
hvilke Medailloner, i Legemsstørrelse (1829),
høre til Akademiets Kunstsamling. Som Medaillør
har han udført en Medaille i Anledning af Frederik
VI’s Helbredelse fra en Sygdom (1833) og mulig
Medaillen over C. D. Kreber, som i Medaillesamlingen
anføres under Faderens Navn ved 1828. J. døde
ugift 28. Nov. 1836.

Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.


Jacobson, Georges Johan Jacob Preben, 1832-97, Søofficer.
J., Søn af nedennævnte Professor Ludwig
Lewin J., er født i Kjøbenhavn 27. April 1832,
var som Kadet udkommanderet i Krigsaarene 1848-50,
blev Lieutenant i Marinen 1852, Kapitajn 1869
og Kommandør 1881. Efter nogle kortere Togter
udkommanderedes han 1854-55 til Vestindien om
Bord paa Korvetten «Najaden», gjorde 1858 med
Korvetten «Thor» en lignende Rejse, var 1867-68
med Korvetten «Dagmar» i Sydamerika og Vestindien
og 1873-74 som næstkommanderende med Fregatten
«Sjælland» i Middelhavet. 1861-63 var J. ansat som
Kadetofficer og havde som saadan Lejlighed til at
undervise den daværende Prins Vilhelm, senere Konge
af Grækenland. I Krigsaaret 1864 gjorde han Tjeneste
om Bord i Fregatten «Tordenskjold» paa Blokade i
Østersøen, hvor han deltog i de Smaatræfninger, dette
langsomt dampende Skib havde at bestaa mod den hurtige
lille preussiske Aviso «Grille». 1870-81 forrettede
han Tjeneste som Kontorchef i Marinemmisteriets
Admiralitetskontor, men ansattes derefter som Adjudant
hos Kongen, indtil han 1886 overtog Stillingen som
kgl. Jagtkapitajn. Af Chefskommandoer har J. haft
følgende: 1877 førte han Krydseren «Fylla» paa Togt
til Island, de 2 paafølgende Aar Kongens Dampskib,
henholdsvis «Slesvig» og «Danebrog», 1882 Korvetten
«Heimdal» som Kadetskib og 1888 Panserskibet «Odin»
i Eskadre. 1884-89 ledede han den græske Prins Georgs
Uddannelse til Søofficer her i Landet. For øvrigt har
han i sin Egenskab som kgl. Jagtkapitajn foretaget
mange Rejser med og for Kongen og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free