- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
405

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Frederik Julius Christian, 1811-73, Gartner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jensen, Frederik Julius Christian, 1811—73, Gartner,
blev født 1. Sept. 1811 i Skovmøllen, der var Fæstegods under Marselisborg
ved Aarhus. Hans Fader, som først havde været Livkusk og
senere Skovrider hos Baron Güldencrone til Mósgaard, Marselisborg,
Vilhelmsborg og Boller, døde som Fæster af den nævnte
Mølle 11. Marts 1816, og Moderen flyttede da ind i et lille Hus,
der blev bygget til hende ved Møllen. Da Drengen tidlig viste
stor Lyst til Læsning, besluttede hun, at 1000 Rdl. af den lille
Sum, der var indkommen ved Møllens Afstaaelse, skulde anvendes
til at lade ham studere for, men da disse Penge, som vare
udlaante til den nys omtalte Baron Güldencrone, gik tabt ved dennes
Fallit, maatte Tanken herom opgives. 1826 kom J. i Gartnerlære
i Marselisborg Have, og 1828 blev han Elev i Botanisk Have.
Opholdet her blev af gjennemgribende Betydning for den
videbegjærlige Yngling, hvis hele Undervisning i Børneaarene havde
været indskrænket til, hvad der kunde ydes i en tarvelig Landsbyskole,
og nogle faa Timer i Tysk, som en Gouvernante fra Marselisborg
havde givet ham. Ved at studere Heiberg og Oehlenschläger
og andre danske Forfattere lykkedes det ham at tilegne sig et
smukt og flydende Sprog, og hans glimrende Hukommelse kom
ham til Hjælp ved Erhvervelsen af en korrekt Orthografi. Gjennem
Læsningen af danske og tyske Havebøger og Tidsskrifter og ved
sin dygtige Principal, botanisk Gartner F. L. Holbølls Vejledning
i praktisk Gartneri erhvervede han sig saa grundige Kundskaber i
sit Fag, at han allerede 1830 kunde underkaste sig Gartnerexamen;
s. A. tog han Examen i Botanik. Derefter blev han Gartner hos
Etatsraad, Amtsforvalter Rambusch i Korsør. I denne Plads
forblev han kun nogle faa Aar; han blev nemlig her forlovet med
Caroline Justine Bang (d. 1848), og for at kunne gifte sig nedsatte
han sig som Handelsgartner i Ærøskjøbing. I 1841 flyttede han
til Aarhus, hvor han paa en af Kommunen lejet, 3 Tdr. Land stor
Mark oprettede et Kunst- og Handelsgartneri. Ved den Tid stod
denne Næringsvej paa et meget primitivt Standpunkt der; de fleste
Husejere havde et lille Stykke Havejord, paa hvilket de dyrkede
en Del Grøntsager og Frugttræer. Produktionen af Havesager til
Salg blev vel drevet af nogle enkelte større Husejere, men kun
undtagelsesvis som Hovederhverv, og Væxthuskultur var næppe
kjendt nogensteds i Byen. At hans Forretning under disse
Omstændigheder ikke kunde blive synderlig lønnende, er let forklarligt.
Drivhusene, fyldte med en Mængde sjældne Planter, vakte de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free