Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerichau, Elisabeth Marie Anna, 1819-81, Malerinde og Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kategorier i Æsthetikken, men hun havde haft det Held i Stadens
bedre Kredse at finde til Model en ung Dame, som forenede et
vist junonisk Tilsnit med hele Ungdommens Friskhed, med hele sin
nordiske Blondhed; man antog, Jerichau havde tegnet Skikkelsen op
eller i alt Fald rettet den; den smukke Type, den kjække Bevægelse,
det sommervarme danske Landskab, alt baaret af de friske Minder
om den nylig overstandne Krig, virkede med uimodstaaelig Kraft,
og da hun Aaret efter i «Bønderbørn paa Marken, legende med
Faar» gjengav dansk Natur i rigere Farver, i frodigere Fylde, end
man hidtil havde set, da nogle Portrætter af bekjendte danske,
først og fremmest hendes egen Mand, tiltalte ved god og levende
Lighed, vandt hun mange Venner i Danmark ved sin Kunst, maaske
dog endnu flere ved sin egen sprudlende, livfulde, altid aandfulde
Personlighed. Kunstnerkredsene havde dog længe Vanskelighed
ved at forsone sig med de store Svagheder i Tegningen og tit
ogsaa i Farvens Sandhed, som i saa mange Billeder parredes med
en glimrende malerisk Virkning, med et vist helstøbt Fantasibillede,
som traadte Beskueren i Møde. Dog vandt hun ogsaa i dem saa
stor en Tilslutning, at hun i Akademiet valgtes til Medlem 1861.
Hun havde imidlertid udstrakt sine Kunstrejser ogsaa til Norge
og malede med Motiver derfra flere Gange «Husandagt», hvori dog
de heldig valgte Typer og den alvorlige Farvestemning ikke rigtig
forsloge til at dække tekniske Svagheder og en vis Mathed i
Stemningen. Senere malede hun «H. C. Andersen, læsende for et sygt
Barn» (1865), «Den Saarede Kriger» (1868), der blev kjøbt til den
kgl. Malerisamling, «Marsk Stigs Døtre» (1875) og enkelte Æmner
over udenlandske Motiver. Naar man ser disse Arbejder, og endnu
mere naar man ser dem i Gjengivelse, kan man ikke undgaa at
lægge Mærke til, at den aabenbare digteriske Begavelse, hun havde
med Pennen i Haanden, havde hun ikke som Kunstnerinde; en
malerisk Fortælling, et sjæleligt Sammenspil mellem Personerne
finder man næsten ikke; hvor det ikke, som hyppigst, er en enkelt
Figur, er det Situationer, hvori den maleriske Stemning, en vis
Farveharmoni mellem Figurer og Omgivelser er Hovedsagen; et
dybere personligt Sjæleliv kommer ikke ret til Orde, end ikke ved
et Æmne som «Husandagt». Derimod var hun absolut en langt
større Kunstnerinde i Portrætfaget. Derfor malede hun ogsaa helst
og oftest Portrætter og denne Uendelighed af Studiehoveder fra alle
Verdens Kanter, hvilke ogsaa i Virkeligheden ere let og livfuldt
opfattede Portrætter, hvori man dog over den udvortes, slaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
